FARSØ: Siden starten af oktober sidste år har arbejdet været i gang med at opføre Farsø MC Centers nye værksted og udstillingshal i Nørregade.
Ifølge indehaver Kaare Tougaard forventes den nye bygning klar til brug senest i slutningen af april.
I bidende kulde var han mandag vidne til, at de kæmpe store ruder i udstillingen mod Nørregade, blev sat i ved hjælp af kran.

Der var smil på læben, for i modsætning til starten på genopførelsen af værksted og udstilling, der har trukket i langdrag med byggesagsbehandling efter branden i slutningen af september 2023, så kan Kaare Tougaard nu efter 2,5 år, igen få normal drift i sit motorcykelværksted.
Det ser han virkelig frem til.

/cf
