STISTRUP: Campisternes velbefindende ligger indehaverne af Farsø Fjord Camping, Christina Møller Eriksen og Carsten Nørgaard meget på sinde.
Derfor er de både stolte af og glade for, at de nu har opsat en hjertestarter på campingpladsen. Nærmere bestemt lige ved butiksdøren.
Hjertestarten er registreret hos Tryg Fonden, således at alle kan se hvor den hænger.
Det være sig hjerteløbere samt beboere i området som måtte have brug for den.
Man skal blot downloade Hjertestarter APP’en så kan man altid se hvor den nærmeste hjertestarter er.
I Danmark er vi verdens bedste til genoplivning efter hjertestop. Det skyldes, at almindelige mennesker træder til, så snart en person falder om. De seneste 20 år har vi firedoblet overlevelsen efter hjertestop. Når en person bliver ramt af hjertestop, er hurtig hjælp afgørende – og derfor er det vigtigt, at man ved, hvor den nærmeste hjertestarter befinder sig.
I august var der et hjerte-lunge rederkursus på campingpladsen. Her var der besøg af en repræsentant fra Hjerteforeningen som instruerede i hvad man gør hvis en person falder om. Der var 15 interesserede deltagere i kurset – hvilket faktisk også var det maksimale deltagerantal der kunne være.
-Det er betryggende for os, at folk vil engagere sig, men også betryggende for den enkelte, så man ved hvad man skal hvis man skulle komme ud for sådan en situation, udtaler Christina Møller Eriksen.