Farsø Festens 50 års jubilæum markeret på flere måder – FOTOS – VIDEO

FARSØ: 50 år er noget af en bedrift for en byfest! Derfor blev Farsø Festens jubilæum også markeret på flere måder, dels for hylde festen men også de mange frivillige som gennem årene har været med til arrangere eller har givet en hånd med.

Jubilæumskage
Allerede i forbindelse med Farsø Festens første arrangement, onsdag aften, arrangeret af Farsø kirke var der en overraskelse, nemlig en meget flot jubilæumskage forstillende Farsø Søanlæg med en lykønskning til Farsø Festen på. En kage som Byfestkomiteen ikke var forberedt på men meget overvældet over at modtage. Kagen skulle de dog ikke spise alene. Den blev spist sammen med de 140 andre deltagere i Farsø Kirkes arrangement ”Fællesspisning & Sangaften” i byfestteltet.

Onsdag aften fik Farsø Festen denne flotte jubilæumskage af Farsø Kirke

Endnu en jubilæumskage
Også Farsø Handelsstandsforening, d.v.s. Farsøs butikker og erhvervsdrivende, ville lykønske byfesten. Det skete torsdag eftermiddag, hvor alle blev budt på kaffe og kage på Centertorvet i Farsø Rådhuscenter. 

Torsdag eftermiddag var der jubilæumskage fra handelsstandsforeningen. Her er Annette Engsig fra Byfestkomiteen forbi for at få et stykke.

Festfyrværkeri
Torsdag aften efter mørkets frembrud – og desværre også i regnvejr, lyste et meget flot festfyrværkeri op på himlen over søanlægget i Farsø. Fyrværkeriet kunne både ses og høres vidt og bredt. Også omegnsbyerne kunne høre at der var noget der skulle markeres i Farsø. Selvom det regnede, mødte rigtig mange op i Søanlægget og på vejene derved for at se det flotte fyrværkeri der varede i ca. 10 minutter. Også Ølbanko i festteltet holdt en pause og alle gik udenfor for at se fyrværkeriet på himlen. For mange bragte fyrværkeriet også minder tilbage i tiden, hvor fyrværkeriet i en lang årrække markerede afslutningen på Farsø Festen i Søanlægget tæt på midnat søndag aften. Byfestkomiteen havde dog i jubilæumsudgaven valgt torsdag aften, da byfesten anno 2024 takkede af søndag aften kl. 19.

Torsdag aften kunne man se dette flotte festfyrværkeri over Søanlægget

Optoget hyldede også Farsø Festen
Også i byfestoptoget søndag var der flere indslag der hyldede Farsø Festen. Tordenkalven fordelte på 5 vogne – et fra hvert årti, hvad man har kunnet se af indslag fra Tordenkalven, så de havde virkelig været i arkiverne. Fra 1974 var det ”Maren og koen”. Fra 1984 OL i Los Angeles med boksning, I 1994 DSB til tiden, hvor byfestkomiteen er på tur, I 2004 Pusher Street, I 2014 Made In Denmark golf og i 50-året 2024 en vogn med markering af ølbanko torsdag, grisefest fredag og rafling lørdag. Arrangementer som har haft Tordenkalvens deltagelse og sponsorat gennem de fleste af årene.

I byfestoptoget hyldede såvel Tordenkalven som DDS Spejderne Farsø Festen.

Også de DDS Spejderne markerede et programpunkt som har været en del af Farsø Festen igennem mange år, men som ikke er det mere, nemlig Stjernetræffet. I de første åringer kun for voksne herefter i en juniorudgave. Grunden til at DDS Spejderne havde taget dette kendte programpunkt op var, at de selv lagde området omkring Mindelunden til i mange år, og sågar også var praktikere med hensyn til at lave de forhindringer deltagerne skulle dyste i. 

Auktion over nostalgiske byfest t-shirts
Søndag eftermiddag i byfestteltet, havde to tidligere medlemmer af Byfestkomiteen, Rete Kyø og Jens Røschmann arrangeret en auktion over tidligere byfesttrøjer. I over et årti blev der hvert år produceret og solgt en byfest t-shirt til Farsøs erhvervsdrivende. Hvert år i en ny farve. Mange har måske stadig en byfest t-shirt liggende som minde og derfor blev kun 3 ud af de 11 nostalgiske byfesttrøjer solgt på auktion, selvom pengene gik til et godt formål, nemlig byfesten.

Søndag eftermiddag var der auktion over nostalgiske Farsø Fest t-shirts

Jubilæumsudstilling
Vil man se mere fra Farsø Festens 50 årige historie kan det anbefales at se Farsø Festens jubilæumsudstilling i det historiske lokale i Farsø Rådhuscenter. Udstillingen er lavet af Per Lyngby fra Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn. Man har kunnet se udstillingen det meste af sommeren og det var måske også herfra inspirationen kom til flere af jubilæumstiltagene.

I anledning af Farsø Festens 50 års jubilæum har man sommeren igennem – og lidt endnu kunnet se jubilæumsudstilling over det som har været kendetegnende for Farsø Festen gennem 50 år.

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.