Farsø Efterskole sætter fokus på ordblindhed og mental sundhed

STISTRUP: Onsdag har 10. klasse på Farsø Efterskole inviteret alle kommunens ordblinde elever fra 3. til 6. klasse til en spændende formiddag.  Arrangementet er en del af kommunens årlige kultur- og sundhedsuge 10.

Her vil deltagerne opleve en række stationer med aktive, kreative og fantasifulde aktiviteter. Formålet er at vise, at ordblindhed ikke begrænser mulighederne for læring og sociale oplevelser.

-Jeg er rigtig glad for, at vi kan vise andre, at ordblindhed ikke er noget, man skal skamme sig over. Det bliver fedt at andre ordblinde kan opleve, at vi kan lave mange spændende ting, selvom vi lærer anderledes, fortæller Lili, en af de unge ordblinde elever på efterskolen. Det handler om at finde sine styrker og have det sjovt samtidig, siger hun.

Aktiviteterne omfatter både fysiske øvelser og kreative opgaver, der styrker elevernes selvtillid og mestringsevner gennem positive oplevelser og fællesskab.

Farsø Efterskole har mere end 25 års erfaring med at undervise unge med læse- og skrivevanskeligheder og tilbyder specialiseret støtte til ordblinde elever.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.