FARSØ: Lyserød lørdag har eksisteret siden 2008 som en landsdækkende aktivitet i Støt Brysterne kampagnen som Kræftens Bekæmpelse står bag.
Mange har haft brystkræften inde på livet, enten som ramt, som pårørende eller veninde. Det er derfor vigtigt at stå sammen og være med til at gøre noget godt.
Farsø støtter brysterne
Derfor er det i Farsø butikkerne der går forrest med at indsamle beløb til kampagnen.
Selvom Støt Brysterne kampagne først officielt løber af stablen i næste uge, så har Farsø helt eksklusivt fået lov at afholde kampagen i Farsø allerede på lørdag.
-Det er vi rigtig glade for er muligt fortæller, Jeanette Binderup fra Inge & Birthe, der er med i Lyserød Lørdag udvalget i Farsø og selv tog kontakt til Kræftens Bekæmpelses kampagnekontor for at melde Farsø til.
Man vil derfor se mange butikker være klædt i lyserødt i form af balloner, skilte og flag.
Du kan støtte på denne måde
Man kan støtte – Støt brysterne kampagnen i Farsø på lørdag den 2.oktober på flere måder.
Eksempelvis kan man købe varer i butikkerne, hvor et fast beløb går til Støt Brysterne. Andre butikker afholder et lotteri.
Man kan deltage i lørdagens auktion på Centertorvet, hvor mange Farsø butikker har doneret populære varer, hvor flere har en værdi på adskillelige tusinde kroner. Alle varer sættes på auktion, og de højestbydende beløb går til det gode formål, nemlig Støt Brysterne. Dagens auktionarius er tidligere tøjhandler Jens Røschmann, og han ved om nogen, hvordan begge parter gør en god handel.
Både fredag og lørdag kan man i butikker og hos Lions Pigerne, der går deres runder i Farsø rådhuscenter, købe lyserøde blomster, nærmere bestemt ”Brændende Kærlighed” i den lyserøde farve. Blomsten koster kr. 20, men der må naturligvis gerne gives mere – altså et større valgfrit beløb.
Der kan betales med MobilePay ved såvel auktion som blomster, så man behøver ikke have kontanter med. Pengene går ubeskåret til Støt Brysterne kampagnen.
