Farsø skytter øver på udendørs baner

FARSØ: Siden slutningen af maj har Farsø Skytteforening benyttet deres udendørs baner på Røjbækvej til riffelskyning. Ellers holder Farsø Skytteforening til i Dronning Ingrid Hallerne.

Selvom det er sommerferie øver medlemmerne af Farsø Skytteforening alligevel hver tirsdag aften på de udendørs baner på Røjbækvej.

Formand Aksel Jeppesen fortæller, at der har været stor interesse for banerne og klubhuset på Røjbækvej. Der har været henvendelse fra arrangører af fødselsdage med skydning og sågar også sommerskole skydning. 
               
Ud over Aksel Jeppesen, der kommer fra Hornum, består bestyrelsen også af Preben Olsen, Sanne Olsen og kasserer Gert Johanson. 

Lige for øjeblikket, også mens der er sommerferie, er der hver tirsdag aften skydning på banerne og Farsø Skytteforening har altid instruktører, så selv de helt ukyndige kan være med, oplyser Aksel Jeppesen.

Farsø Skytteforening er tilknyttet De Danske Skytteforeninger, DDS, og foreningen håber på at kunne stille hold til diverse konkurrencer og turneringer i sæsonen 2010/2011.

– På landsplan holdes f.eks. skoleskydninger, hvor vi meget gerne så Farsø repræsenteret i 2010 til efteråret Der er slet ingen tvivl om, at der gemmer sig en række ”mesterskytter” på skolerne i Farsø, og vi vil gerne gøre vort til at sikre, at de i hvert fald har hørt om muligheden, siger Aksel Jeppesen.

Farsø Skytteforening har i 2010 fået stor tilgang af medlemmer, og foreningen ser frem til en aktiv sæson.

I år har skytteforeningen fået de indendørsbaner i Dronning Ingrid Hallerne godkendt til pistol med kaliber 22.

Så har man en sådan pistol, kan Farsø Skytteforening fra efteråret tilbyde pistolskydning i foreningen, slutter Aksel Jeppesen.  

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: