Farsø HK til U10 DM

FARSØ: Farsø’s U10 håndbolddrenge drog her i weekenden til DM for at få en på opleveren, men bestemt også for at se hvor holdet står kontra toppen af dansk håndbold for U10 drenge.

Fra trænersiden havde man en klar aftale om at holde ved at udviklingen af spillerne hvilket var i højsædet, og så måtte drengene se om der var noget at spille om til sidst i kampene. 

Fredag aften mødte forældre og spillere ind i Greve hvor spillerne skulle bo på en skole og forældrene på et vandrehjem.

Drengene startede lørdagen med den viden, at de skulle igennem 4 kampe. Det kom de også og leverede faktisk så flotte præstationer, der beviste at de ikke er spor langt fra det hele. 

Hvidovre blev besejret i første kamp, mens de næste 3 kampe blev tabt snævert. Særligt kampen mod Brøndby der endte med 12-13. Brøndby vandt senere bronze. 

Lørdag aften var spillerne og deres forældre samlet til fællesspisning og socialt hygge, hvilket også er en vigtig del af sådan en weekend. Søndag stod den på TMS Ringsted i første kamp, som blev et nederlag på 13-14. Desværre var drengene ikke klar fra start, for der var ingen tvivl om at havde drengene haft 2 minutter mere, var dette opgør blevet med en anden vinder.  

Dagens sidste kamp blev mod Virum Sorgenfri og der var gassen gået af ballonen og det blev desværre til et nederlag, men sportsligt har denne tur givet mod på mere og spillerne har nu set hvad der skal til. Men de har bestemt også set, at man slet ikke i Farsø er så langt bagefter.  

Forældrene fik sig bestemt også en fantastisk tur hvor opbakningen til spillerne var i top, og det forlyder at det sociale var helt i top på deres vandrehjem.

-Drengene har nu givet håndslag på, at de vil forbedrer deres 16. plads, når der er U12 DM om 2 år., så vi håber der er flere unge mennesker, der vil med på denne rejse og har lyst til at spille håndbold, vi kunne godt bruge lidt flere medlemmer i alle årgange, siger holdleder/træner Klaus Stentoft Hansen


Her ses hele delegationen fra Farsø. U10 drenge fra Farsø HK og deres forældre og trænere.  

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: