Farsø HK til DM for U10

FARSØ: For første gang nogensinde i klubbens 75 årige historie, har Farsø HK et hold med til DM.

Det uofficielle ”U10DM 2018” er et invitationsstævne, hvor kun de allerbedste hold inviteres. De bedst placerede U10-drengehold og -pigehold i de forskellige forbunds U10 A-rækker efter første halvdel af turneringen inviteres. Stævnet afholdes i Greve for 18. gang og i drengenes række deltager der i år 18 hold.

Farsøs drenge har efter jul vundet alle deres kampe i A-rækken, men til DM venter der hård modstand af bl.a. gamle storklubber som FIF, GOG, Holte og Virum Sorgenfri, så drengene kommer på en hård opgave i Greve i den kommende weekend, men med hjælp og kyndig vejledning fra deres dygtige trænere Kristian ”KP” Pedersen og Klaus ”op med nallerne” Hansen, så håber Farsø HK på en top 10 placering.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: