FARSØ: Efter 6. og anden sidste afd. af DM lykkedes det Farsø køreren Peter Lindgaard, at erobre titlen som Danmarksmester i Rally Cross, og det selvom der mangler endnu en afdeling af DM, som køres på Sjælland. Sæsonen er blevet fænomenalt kørt af Peter Lindgaard og han har haft heldet med sig.
Det endte med en 3. plads i weekendens løb i Sæby, vejrguderne var ikke helt med, og der var meget mudder på banen. Men en 3. plads var nok til at afgørelsen kunne falde i denne weekend.
Det har i det hele taget været en meget spændende sæson for Lindgaard Motorsport, der startede sæsonen men en nyindkøbt Opel Corsa. Der var lidt tilvænning i starten, men Peter Lindgaard fik hurtigt styr på bilen og har vist rigtige gode takter i årets DM, hvor han har lagt i toppen hele vejen igennem og hvor det endte med en rigtig flot titel som Danmarksmester.
– Jeg er utrolig glad og stolt over det endelig lykkedes, udtaler Peter Lindgaard, men det har ikke kunnet lade sig gøre uden et fantastisk team og sponsorer.
Det har været en helt fantastisk sæson både i DM og i EM hvor det lykkedes for Peter Lindgaard at kæmpe sig op på en samlet 14. plads i Sverige, hvilket er en helt fantastisk præstation i betragtning af, at det var et meget stærkt EM felt han var ude imod.
Teamet håber at få lov til at komme til Tyskland og køre endnu en EM afd. på Esteringen i august.
I september køres sidste afdeling af DM i Næstved, hvor den officielle kåring af Peter Lindgaard som Danmarksmester i Div. 1A.vil finde sted.