FARSØ: På lørdag, er FARsø dedikeret til FAR forud for FARs dag, som er på næste onsdag.
Derfor har butikkerne i Farsø den 1. juni udvidet åbningstiden frem til kl. 15.00, hvor der kan handles farsdags gaver, men hvor der også kan opleves!
FARsø dagen
FARsø dagen, som Farsø Handelsstandsstandsforening også kalder den, er for hele familien med bl.a. optræden af parkourteamet Street Movement, livemusik med The Afterburners og en Fars dags menu. Alt sammen foregår i Farsø Rådhuscenter.
Bag tilrettelæggelsen af arrangementet står handelsstandsforeningens Fars dags udvalg bestående af Kaare fra Farsø MC center, Marianne fra Tøjeksperten og Janni fra Real Mæglerne.
Deres udgangspunkt for arrangementet har været. Tag FAR med til Farsø og lad os underholde ham imens du køber fars dags gaven.
Det kan Far opleve i Farsø sammen med dig
Er far til action kan han møde parkourteamet Street Movements, der giver opvisning på centergangen i den østlige ende af Farsø Rådhuscenter, hvor der er højt til loftet og plads til deres imponerende show. De har også taget grej med, så børn og unge selv kan få lov at prøve parkour. Måske det kan inspirere til en lille parkour-track hjemme i haven, som naturligvis opbygges sammen med far.
Der vil også være livemusik på Centertorvet med The Afterburners med bandmedlemmer der stammer fra Farsø. På Centertorvet kan sulten og tørsten også slukkes med en særlig farsdags menu bestående af bøfsandwich og en stor fadøl til kun kr. 100,-
Husk gaven til Far
Og husk nu, imens vi underholder far, at få købt din farsdagsgave i butikkerne i Farsø, for på selve Fars dag, som også er Grundlovsdag, holder de fleste butikker nemlig lukket.
/cf

