Far kan godt glæde sig

FARSØ: På lørdag, er Farsø dedikeret til Far forud for Fars dag, som er på mandag.

Derfor har butikkerne i Farsø den 3. juni udvidet åbningstiden med to timer frem til kl. 15.00, hvor der kan handles farsdags gave, men hvor der også kan opleves !

FARsø dagen
FARsø dagen, som Farsø Handelsstandsstandsforening kalder den, er for hele familen med bl.a. udstilling af dyr, optræden af parkourteamet Street Movement, standup med Anders Wortmann samt udstillere.

Bag tilrettelæggelsen af arrangementet står Kaare Tougaard Dinesen indehaver af Farsø MC center og ejendomsmægler Kamilla Kristensen fra Home, bosiddende i Farsø.

Deres udgangspunkt for arrangementet har været, hvad kan far tænke sig at opleve sammen med sin familie. 

Det far ka’ li’ at opleve med sin familie
En god start på FARsø dagen er derfor en god brunch. Derfor er en række medlemmer af Farsø Handelsstandsforening, nemlig Event & Gastronomi, Nørregades Bageri og Det Lille Slagteri gået sammen om at sammensætte en lækker brunch til kun kr. 125,- pr. person og så kan man ellers bare spise løs i brunchteltet som er opsat på p-pladsen ved Tøjeksperten.

Er far et naturmenneske og elsker at tage familien med i skoven eller ud i naturen ?. Så er der helt sikkert en hel del flere dyr familien skal holde øje med næste gang de er på ekspedition. Naturvejleder Karin Winther og hendes korps af Nature Rangere, som for størstedelens vedkommende til daglig går på Farsø Skole, vil give gode tips til hvordan man spotter dyr, genkender dyr og lærer dem bedre at kende. Karin har fyldt sin naturvejleder bil med udstoppede dyr og kranier fra dyr. Hun har sågar også en quiz.                     

Er far mere til action, så er det med at møde op til parkourteamet Street Movements opvisning på p-pladsen ved Tøjeksperten. De har taget grej med, så børn og unge også selv kan få lov at prøve parkour. Måske det kan inspirere til en lille parkour-track hjemme i haven, som naturligvis opbygges sammen med far.

Dagens sidste programpunkt – efter der er blevet handlet i butikkerne, er et standup show på centertorvet med Anders Wortmann. Anders er bedst kendt som den ene halvdel af morgenkøterne på radio ANR, så måske far allerede lytter til Anders Wortmann, når han er på vej til arbejde. Anders Wortmann er også kendt fra sociale medier, hvor han de seneste år har sunget sange for sin kæreste. Sangene har sat fokus på de “ømme” punkter i parforholdet, dét at gå fra single til kæreste – ikke mindst fra to til tre! Sengetider, spisevaner, tiltaleformer m.m. er taget under “kærlig” behandling igennem hverdags-“begivenheder”, hvor både Anders’ søde kæreste, Trine, hans datter Nellie, samt hans mor, sidst men ikke mindst, så er hans far er med. 

Sangene har givet Anders Wortmann inspiration til hans standup show –  ja,med titlen FAR, og det er det show han vil give en smagsprøve på i Farsø inden han drager videre ud i landet med sit show.  
SE PROGRAMMET FOR FARSØ DAGE HER

Husk gaven til Far
Og husk nu at få købt din farsdagsgave i butikkerne i Farsø senest på lørdag, for på selve Fars dag, som også er Grundlovsdag, holder de fleste butikker lukket.    

SE FARSDAGSTILBUDDENE FRA FARSØS BUTIKKER HER

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: