Familiemotion på en søndag

FARSØ: Et nyt tilbud til børnefamilier har set dagens lys i Farsø, nemlig motion for hele familien i en time søndag formiddag.

I dag var der premiere på den nye aktivitet og 25 børn og 25 voksne mødte op.  

Først gav holdet bag ”Familiemotion”, Foreningen Sundhed, Trivsel & Læring en introduktion til det nye tilbud, inden de ivrige fremmødte begav sig ud på de aktiviteter der var planlagt denne formiddag fra kl. 9.00 til 10.00  

I opvisningshallen tog Michelle Nielsen imod med boldspil for Farsø KFUM HK, i gymnastiksalen var Farsø Gymnastikforening og Vibeke Rokkedal på plads med trampolin og springmåtter, i svømmehallen var Byrial Stagsted fra Farsø Tri & Trim, der sendte familierne ud på en svømmetur og i motionscentret stod Kirsten Andersen og Betina Hansen klar med gode øvelser, der involverede alle familiemedlemmer.  

I motionscentret er mor og søn Ane og Oskar Hornbæk Nielsen fra Farsø sprunget på løbebåndet i motionscentret, mens far og lillebror pjasker i vandet i svømmehallen.

Ane Hornbæk Nielsen synes at ”Familiemotion” er et godt initiativ med mulighed for at stifte bekendtskab med nye aktiviteter. 

Selv går Ane Hornbæk til badminton og børnene går til håndbold. Men vi har aldrig været i motionscentret, og det er faktisk en god måde at lave noget sammen på her en søndag formiddag – og så er det ovenikøbet sundt og en god måde at starte dagen på, siger Ane Hornbæk Nielsen, mens 5 årige Oskar på løbebåndet ved siden af hende overhaler hende i distance.   

 

Mor og søn, Ane og Oskar Hornbæk Nielsen er sprunget på løbebåndet i motionscentret.

 Sussi Nielsen fra Farsø har taget sin datter Alma med, og de begiver sig i gang med styrketræning på ro-maskine og bænkpres.  

 -Det her er en anderledes måde at være sammen på. Lidt tøsetid og hygge, som vi ikke altid har til daglig. Og så er det en rigtig god måde at give sine børn gode vaner på, siger Sussi Nielsen     

 Mor og datter, Sussi og Alma Nielsen får her et godt råd at Bo Rasmussen til indstilling af romaskinen.

 

Formand for Sundhed, Trivsel & Læring, Gert Hosbond er godt tilfreds med fremmødet denne første søndag:


-Vi har lavet en plan for et kvartal frem med hensyn til aktiviteter og jeg håber at endnu flere familier vil deltage i søndagsmotionen. Og vi lytter naturligvis til hvad familierne godt kan tænke sig af aktiviteter, for hallen rummer jo masser af faciliteter og foreninger, som de færreste familier nok alle har stiftet bekendtskab med.
 
 

Ud over at være et praktisk tidspunkt for familier, så er grunden til at ”Familiemotion” finder sted på en søndag mellem kl.9.00 og 10.00 er at det er det tidspunkt hvor der bedst ledig kapacitet i Dr. Ingrid Hallerne, og man således kan tilbyde den største variation af aktiviteter. Sådan forholder det sig også til forår og sommer udenfor på Stadion, hvor andre aktiviteter vil blive tilbudt fra andre foreninger, end de fire der lagde ud i søndags.  
 

Ud over den ugentlige søndagsmotion vil der også løbende blive tilbudt events og arrangementer.

Tanja Soelberg vil hen over foråret tilbyde et aftenkursus på 2-3 timer omhandlende sund mad. Det vil finde sted i skolekøkkenet på Farsø Skole, hvor hun også er lærer, og her vil familierne kun få gode råd om måltider, madpakker i en travl hverdag.  
 

På søndag er der Familiemotion igen, og Gert Hosbond, Tanja Soelberg og Lindy Nielsen fra Sundhed, Trivsel & Læring håber, at endnu flere familier vil benytte sig af en times familietid med motion i hallen                    

FAKTA: Familiemotion
Familiemotion er en ny aktivitet i Farsø, der tilbyder motion, leg og træning for børnefamilier.
På søndage fra kl. 9-10 vil der være fire forskellige aktiviteter i Dronning Ingrid Hallerne i Farsø – fordelt på svømmehallen, idrætshallen, gymnastiksalen og motionscentret.
Kontingentet er 200 kroner i kvartalet for en far eller mor med op til to børn. Forældrepar med op til fire børn betaler 250 kroner i kvartalet.
Sundhed, Trivsel & Læring er et samarbejde mellem foreninger, skole og børnehaver i Farsø.

 

Hver søndag stiller foreningerne med instruktører til de forskellige aktiviteter. Alle instruktører er iført disse grå trøjer. Her er det Betina Hansen der instruerer i motionscentret.       

 



Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.