Familiehygge med børneteater og genbrug

FARSØ: Vesthimmerlands Biblioteker byder traditionen tro indenfor til kreasjov for hele familien i efterårsferien.

I år har kreaaktiviteterne dog fået en grøn makeover; man kan nemlig glæde sig til at forvandle skrald til skrotrobotter, paplinger, speedskrald og meget mere. Biblioteket har samlet en masse pap, men man er også velkommen til at medbringe sine egne brugte papruller, æsker, eller hvad man har lyst til at lave sine kreationer af.

Som noget nyt viser Farsø Bibliotek en hyggelig børnefilm for de mindste i bibliotekets egen biografsal. Her kan de 2-6-årige og deres voksne sidde på tæpper, hygge sig med popcorn og nyde et par korte, søde og sjove film.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: