Familie har levet en uge i Stenalderen

ERTEBØLLE: Da familien Jensen fra Skjern, der består af Jonna og Gert og plejebørnene Josephine på 12 år, Rachel på 11 år og Alberte på 10 år, skulle finde ud af hvor denne sommerferie skulle gå hen, så lød det promte Hawaii!.

Men det var dog 10 årige Alberte, der trak det længste strå.

Her samler Jonna og Alberte græsser og urter til maden.

Jonna fortæller, at Alberte netop har haft Stenalderen i historie – og hun spurgte. Kan man holde ferie i Stenalderen?.

Se, det var et godt spørgsmål, for den ide var familien helt med på.

Familien havde faktisk besøgt Stenaldercentret nogle år forinden, så Jonna vidste hvor hun skulle henvende sig.

Hun kontaktede centerleder Louise Villadsen, der faktisk selv havde gået med den samme tanke om, at lade en familie bo på stenaldervis i centrets nye udeområde, som er opbygget som en boplads.

-Familien Jensen skubbede derfor til ideen, og de er nu blevet en slags testfamilie for om det er noget som Stenaldercentret skal tilbyde fremover, siger Louise Villadsen.

Ifølge familien Jensen selv er svaret helt klart ja, og de kommer gerne igen næste år, hvis de må, for de vil gerne opleve endnu mere.

Familien er i forvejen en friluftsfamilie. De seneste to år under corona, har den stået på cykelferie på henholdsvis Bornholm og sydhavsøerne. Her har man undervejs sovet i shelters og lavet mad over bål. Også derhjemme i haven i Skjern står der et shelter i haven, som meget ofte bruges til at overnatte i.

Gert er desuden jæger og ofte på tur med andre jagtkammerater, hvor der nedlægges dyr og tilberedes mad over bål.

Det er derfor ikke så underligt at Hawaii blev valgt fra til fordel for Stenalderen, for det er familiens rette element.

-Vi er gået ind i det her for først og fremmest få en unik fælles oplevelse væk fra hverdagen. Vi har ikke haft som mål at leve 100% på stenaldervis, for det kan man ikke lære på en uge, fortæller Jonna Jensen.  

Med det meget blæsende vejr fandt vi hurtigt ud af at vi ikke skulle sove i den Stenalderhytte som vi ellers havde fået stillet til rådighed. Der var sand over alt inde i hytten. Vi fik derfor lov at sove på Stenaldercentrets loft.

Men ellers har vi – som vi havde sat os for, selv sørget for at lave mad med råvarer fra naturen og den dyrekølle vi havde med. Desuden ville vi gerne lære nogle teknikker, såsom at lave flinteknive, flette kurve, lave smykker m.m.  

Uanset om det er mad eller redskaber, ja så skal man altså ud i naturen for at finde dem. Det er godt for pigerne at lære, fortæller Jonna. I Stenalderen var der altså langt imellem kølediskene.    

Solveig – en af Stenaldercentrets faste medarbejdere udi i levendegørelse lærer fra sig. Her banker hun brændenældestængler, hvis fibre bruges til snor og reb, mens 10 årige Alberte kigger til.

Det var medarbejderne på bopladsen, der i det daglige er med til at levendegøre stenalderen overfor Stenaldercentrets gæster, der lærte fra sig og gav familien gode råd.

Solveig er en de medarbejdere som assisterede ”Stenalderfamilien”. Hun har selv prøvet det som familien Jensen har.

-Det var i Lejre på Sjælland, hvor jeg boede på stenaldervis. Det var her jeg blev bidt at stenalderen. For mange af de teknikker som stenalderfolket fandt frem til er helt unikke, og det er dem jeg lærer fra mig her på Stenaldercentret, fortæller Solveig.        

De tre piger har da også fulgt Solveig tæt. Lige fra at indsamle brændenælder, hvis fibre laves til reb og snor, som der kan flettes af. Også flintesmeden har haft pigerne og Gert til at kigge sig over skulderen.

Josephine fortæller at hun har lavet den perfekte flintekniv. Den er meget skarp.

I det hele taget er pigerne meget begejstrede over hvad de har lært – og tiden er gået alt for hurtigt.

Ud over teknik har vi jo også sejlet i stammebåde, været ude at plukke bær og været nede ved vandet. Det har været en perfekt og lærerig tur til Stenalderen.        

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: