Færgekroen har åbnet vin- og ølbar

HVALPSUND: Hvalpsund har efterhånden næsten alt der kan forkæle smagsløgene, nu også en vin- og ølbar.

Vin- og ølbaren har foreløbigt åben hver fredag og lørdag eftermiddag og aften i Hvalpsund Færgekro’s lyse og indbydende havestue.

Her vil kromand Peder Holm Pedersen stå i baren og byde på et udvalg af vin på glas, specialøl fra Fur Bryghus, kaffe, te & Irish Coffee, Gin & tonic m.m.

Med et glas eller en kop i hånden kan man slå sig ned ved bordene til en hyggelig snak, brætspil eller kortspil.

-Det er hele konceptet, at det skal være uformelt og spontant at dukke op i havesten her på kroen, fortæller Peder Holm Pedersen om ideen med vin- og ølbaren, som han fandt på for kun få uger siden.

Vin- og ølbaren har foreløbigt haft åben to fredage og lørdage, og flere og flere gæster kigger forbi.

I juli og august vil Færgekroens vin- og ølbar have åbent alle dage.

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.