Færdselsdag på Vester Hornum Skole

VESTER HORNUM: Som noget nyt på Vester Hornum Skole, blev der i dag afholdt en dag i færdselens navn. I den anledning stod den bl.a. på cyklistprøver på skolen.

I dag deltog eleverne på Vester Hornum skole i en cyklistprøve med hjælp fra to politibetjente. Her ses 2. og 3. klasse i skolegården, hvor mini-cyklistprøven blev taget.

Cyklerne blev naturligvis tjekket for lys, reflekser og ringeklokke inden eleverne blev sendt af sted.

2. og 3.klasse skulle deltage i mini-cyklistprøven, og i 6. klasse var det den store cyklistprøve.

5.klasse var også med på den store cykelrute for at øve sig til når de næste år skal være med i 6.klasses cyklistprøve.

Skolen havde besøg af to politibetjente, som startede dagen med at tjekke 2. og 3.klasses cykler og holde øje med, hvordan eleverne klarede banen, som var lavet i skolegården i dagens anledning.

Eleverne klarede det flot alle sammen.

Skolen ser frem til, at gentage trafikdagen næste år og lave det som et tilbagevendende arrangement hvert år, og håber derfor på, at få en permanent cykelbane optegnet i skolegården.

 

5. og 6. klasse klarede skærene flot ude på byens veje. Her blev deres cykler også lige tjekket efter, inden de blev sendt ud på ruten, hvor der stod kontrollanter på ruten for at tjekke, hvor godt de gjorde det.

 

På resten af skolen summede det også af liv. 7.-9.klasse havde besøg af en trafikinformatør, som fortalte om sit liv i kørestol efter en knallertulykke.

 

0. og 1. klasse legede trafik, og 4.klasse arbejdede med forskellige opgaver om færdsel.

 

– Det var en rigtig god og lærerig dag, som forhåbentlig har skærpet elevernes fokus på trafiksikkerhed og gjort dem mere trafiksikre, lyder det fra viceskoleleder Helle Bæk.

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: