Fælles fastelavnsfest for naturdagplejebørn

ULLITS/HVALPSUND/STRANDBY: Traditionen tro afholdte de kommunale naturdagplejere i Ullits, Hvalpsund og Strandby fælles fastelavnsfest i legestuen i Ullits i dag. Der har været en kæmpe opbakning fra forældrenes side til arrangementet, næsten alle børn mødte op udklædte lige fra Kylling, Ninja til Brandmand og alverdens andre flotte kostumer.

-Det er vi dagplejere rigtig glade for, da vi gerne vil fastholde og lære børnene om de traditioner vi har, fortæller dagplejer Bettina Stæhr.

 Det var en rigtig dejlig dag med masser af leg og hygge på kryds og tværs mellem børnene fra de tre byer. Det at vi holder disse fælles arrangementer gør, at børnene mødes og knytter venskaber med andre børn.

 Desuden giver det os dagplejere mulighed for sparring og ide bytte, siger Bettina Stæhr, ovenpå en skøn dag for alle i den kommunale naturdagpleje.


Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: