Får Vesthimmerlands kommune flere skattebetalere ved at bygge store energiparker?

Ole Wisti Lassen

Ole Wisti Lassen

Af: Ole Wisti Lassen, Hornumbro

Jeg tvivler.

Hvis ikke jeg skal bo her i Vesthimmerland, hvilken kommune kommer så til mig, som jeg vil lede efter bolig i.

Silkeborg. Og hvorfor så det. Fordi det billede jeg får i mine tanker, er dejlig skov, smukke søer og lækker natur. Bevares, det er sikkert ikke så rosenrødt, men dog, det billede jeg får frem.

Hvilken kommune ville jeg så på forhånd udelukke at lede efter bolig i.

Ringkjøbing-Skjern kommune. Hvorfor? Fordi det billede jeg får i mine tanker, er vindmøller og solcelleparker i massevis. Det er helt sikket et helt forkert billede af kommunen. Men dog det billede jeg får frem på nethinden, og derfor vil jeg slet ikke overveje det.

Jeg pendler i min hverdag. Jeg kører til Aalborg kommune. Det er der jeg har fundet det arbejde jeg er glad for. Min kone pendler, hun kører til Silkeborg kommune. Mine naboer pendler, den ene kører til Viborg kommune. Den anden er håndværker og ligger ude 4 dage om ugen, ofte på Sjælland.

Fælles for os er, at vi alle slæber skattekroner hjem til Vesthimmerland. Hjemmet, hvor vi har valgt at leve og bo, og vi kører gerne langt til vores arbejde for at blive lige præcis her.

Og sådan tror jeg det er for rigtig mange mennesker. Vi er så mobile at vi ofte ikke behøver at flytte for det job vi ønsker.

Og sådan er jeg sikker på, det også er for de folk der ønsker at arbejde med PTX, biogas, energi og alt det andet, der helt sikkert er spændende jobs, i de energiparker vores kommune har i støbeskeen. Men de behøver ikke flytte til Vesthimmerland, de vælger højest sandsynligt at pendle.

Tilflytning, det tror jeg ikke på de skaber. Snarere tværtimod. Og flytter folk ikke hertil, giver det ikke mere i kommunekassen.

Personbeskatning på 26% giver mere værdi end en virksomhedsbeskatning på 25%, hvor 85% af de 25% tilgår statskassen.

Kære politikere. Vesthimmerland er et fantastisk sted, med fantastiske mennesker, dejlig natur og smukke landskaber. Pas på det vi har, og dem vi er.

I Aars Avis d. 10/9 2025 refererer borgmesteren selv til dansk industris seneste måling, hvor virksomhederne i Vesthimmerland nævner manglende arbejdskraft som den største problematik, og ikke manglende arbejdspladser.

Det er mennesker og familier vi har brug for. Pas på dem, der allerede bor her, skub dem ikke væk. Tænk over hvilke tanker der kommer til folk, når de leder efter et sted at bosætte sig og skab det.

Bibehold vores kommune som tiltrækkende for folket, også os der bor her.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.