Eventyrlig fest på skolen

VESTER HORNUM: Fredag den 21. januar var dagen for årets store skolefest for alle elever fra børnehaveklassen og op til og med 9. klasse på Vester Hornum skole. Temaet til skolefesten var "Eventyr" og hele skolen var pyntet flot op med bl.a. brændende fakler, eventyrtræer, konger, prinsesser og mange andre eventyrlige ting.

Dramaholdet på Vester Hornum opførte forestillingen ”Papirklip”.

Pangekagehuset var en af de eventyraktiviteter, som børn og voksne kunne fornøje sig med til skolefesten på Vester Hornum skole.

Først viste dramaholdet, som består af elever fra 4.-9. klasse, hvad de har arbejdet med hele efteråret. Det blev en super forestilling "Papirsklip", hvor der blev fremført flotte sangnumre af Kim Larsen. Sangene var sat ind i en fin fortælling, hvor skuespillerne udfoldede sig på bedste vis.

 
Efter forestillingen var der mange forskellige eventyraktiviteter og -boder i alle klasselokalerne. Klasserne havde valgt hver deres eget eventyr som de havde brugt som inspiration til at pynte klassen med og i forlængelse heraf, havde de lavet en aktivitet, som andre kunne komme og prøve. F.eks. havde 2. klasse valgt eventyret "Snehvide", hvor man kunne prøve at fange et æble med tænderne i et vaskefad fylde med vand, og 7. klasse, som havde valgt "Hans og Grethe", havde lavet et pandekage hus, hvor man med bind for øjnene skulle prøve at finde vej ved at mærke sig frem. Gevinsten her var naturligvis en nybagt pandekage!

Der mødte ca. 170 forældre og 180 børn op til skolefesten, så fremmødet var helt i top. Det var en super god aften, hvor både voksne og børn hyggede sig rigtig meget. 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: