FARSØ: På mange måder kan man sammenligne krisen og det økonomiske klima med den isvinter, vi netop har været igennem. Sådan indledte formand for Sparekassen Farsø, Søren Øgaard i sidste uge sin beretning for Sparekasses repræsentantskab.
For sjældent har kulden været så bidende kold, og sneen ligget så længe som i denne vinter. For første gang i mange år har det været så koldt, at børnene har kunnet skøjte på søen og nogle har taget turen over Limfjorden ude ved Hvalpsund. Ikke desto mindre er temperaturen nu steget et par grader, og erfaringen siger os, at foråret er på vej. Alligevel må vi være forberedt på, at netop som vi ser de første små, spæde forårstegn, kan vi også opleve tilbageslag i vejret.
Og ingen er i tvivl om, at det tager tid, før vi alle sammen kan ligge og sole os igen.
Sådan er det også med økonomien, der har været præget af negativ vækst og recession i det forgangne år. Her har vi set de første temperaturstigninger, men vi har også oplevet tilbageslag, så ingen rigtig tør spå om morgendagen. Det ene øjeblik kan man se de første lyspunkter i form af stigende aktiekurser og øget eksport. Den næste melding lyder på stigende ledighed. Ikke alle tegn peger med andre ord i samme retning.
Derfor kan det også være svært at sige, om vi har nået bunden rent økonomisk, eller om vi er på vej op. Men meget tyder dog på, at vi på den lidt længere bane går lysere tider i møde. Og det trænger vi så sandelig også til.
På den ene side har vi formået at øge indtjeningen og samtidig reelt sparet omkostninger, mens vi på den anden side har måttet konstatere høje nedskrivninger og tab på vores kunder.
For at modvirke finanskrisen negative virkninger på hele pengeinstitutsektoren, gik staten ind med Bankpakke I og Bankpakke II.
Bankpakke I løste for det første op for den likviditetsmæssige katastrofe, der indtraf i efteråret 2008. Her fik vi fuld statsgaranti for vores indlån m.m. For den garanti betaler vi en årlig provision, eller om nogen vil; en forsikringspræmie – i 2009 med et beløb på 18,4 mio. kr. For det andet pålagde Bankpakke I os en solidarisk hæftelse sammen med alle andre pengeinstitutter på 2 gange 10 mia. kr. De skal dække eventuelle underskud i pengeinstitutter, der ikke klarer skærene i disse år. Vores udgift kan for hver af de 10 mia. kr. beløbe sig op til ca. 25 mio. kr. Indtil dato har vi haft udgifter til denne post på 15 mio. kr.
Og for det tredje skal Bankpakke II løse den likviditetsmæssige udfordring vi får, når den fulde statsgaranti fra Bankpakke for alle indlån udløber her den 30. september i år. Her kan vi sammen med alle andre pengeinstitutter søge om at få bevilget en rammegaranti, hvor Staten går ind og kautionerer for optagelse af 3 årige obligationslån. Her skal vi så – helt naturligt – også betale en garantiprovision fastsat til knap 1%. Hjemtagelsen af disse obligationslån med statsgaranti skal være foretaget inden den 30. juni i år. Foreløbig har vi udstedt obligationer for ¾ mia. kr.
Bankpakke II gav os samtidig mulighed for optagelse af hybrid kapital til styrkelse af vores egenkapital. Her søgte vi – og fik bevilget – en kapital på 130 mio. kr. Rentesatsen blev knap 11%, så nogen billig kapital er der ikke tale om. Til gengæld er den med til at hjælpe vores solvensprocent op fra 13% til knap 16%, og vores kernekapitalprocent fra 9% op til knap 12%.
Alle taler om, at vi i pengeinstitutterne har fået en hjælp fra Staten. Lad mig understrege, at den hjælp består ikke af almisser, men af ordninger, som vi fuldt ud selv betaler for.
Det betyder, at de 2 bankpakker ikke kommer til at koste staten penge, men i stedet vil give et overskud, der kan bruges til mere velfærd eller styrkelse af statens økonomi.
Regnskabsresultatet
Hverken bestyrelse eller direktion er tilfredse med årsresultatet. Den basale drift går godt, men bankpakker og tab og nedskrivninger medfører desværre, at vi igen får et utilfredsstillende resultat, og for 2. år må vi jo desværre konstatere røde tal på bundlinjen.
Garantkapital
Garantsparekasserne kom i søgelyset for cirka 1½ år siden. Det hele startede, da sparekassen Spar Mors kollapsede, og garanter for første gang i nyere tid led tab på deres garantkapital. En meget ulyksalig sag, som betød, at vi – af hensyn til den finansielle stabilitet i landet og for at bevare roen om Sparekassen Farsø – ligesom et stort antal andre sparekasser besluttede os for at følge forskellige henstillinger om et midlertidigt stop for udbetaling af garantkapital.
Man kunne simpelthen frygte, at den medieeksponering – som den forliste sparekasse fik – skulle resultere i et ”run” på garantkapitalen, eller sagt med andre ord, at alle garanter skulle blive utrygge og ønske at indløse deres garantbeviser samtidig, hvilket selvfølgelig ville være et problem.
I Sparekassen Farsø har vi valgt at operere med en venteliste. Forstået således, at garanter, der ønsker deres tegning ophævet, bliver sat på en venteliste, som så udbetales efterhånden som der kommer nye garanter til. Det har virket ganske fornuftigt indtil dato, og det håber vi da også vil ske fremadrettet.
Men forløbet omkring forliset i Spar Mors og siden også i Løkken viste, at garanterne ikke til fulde havde forstået, hvad et garantbevis er for en størrelse, og hvad det indebærer at være garant.
Mange troede fejlagtigt, at de havde en indlånskonto til en ekstraordinær høj rente med ekstraordinært mange fordele. Det er kedeligt, når kommunikationen på den måde knækker.
Nu har vi jo heldigvis ikke haft de samme problemer som på Mors og i Løkken, men alligevel har vi og andre garantsparekasser ønsket at sikre os, at vores kunder modtager en information, de kan forstå, når de vælger at være garanter hos os. Det betyder bl.a., at vi i fremtiden vil sige garantkapital og ikke garantikapital. Ordet garantikapital kunne jo forstås som en særlig garanti for købet. Vi vil også udelukkende bruge ord som ”tegning” af garantkapital i modsætning til indskud. Dermed sikrer vi, at kunderne ikke tror, at de sætter pengene ind på en højrente konto.
Og som det sidste omkring garantkapitalen har sparekasserne fået et forbud mod progressive garantfordele, og samtidig er der udstedt et nyt maksimum på kr. 30.000 i garantkapital for hvor meget man kan få i garantfordele. Det er vi principielt kede af i sparekassen, hvor vi hidtil har kunnet bygge vores garantfordele op i forhold til størrelsen af garantkapital, men vi må altså fremadrettet kun have ét trin på vores fordelsskala.
Vi regner med at informere om disse nye garantfordele sammen med indkaldelsen til garantmødet, som jeg i øvrigt kan oplyse om afholdes den 19. maj.
Byggeri
Byggeriet var en stor omgang for Sparekassen Farsø. Både økonomisk og rent byggemæssigt. Om- og tilbygningen er nu færdig og i dag har sparekassen nogle absolut moderne og velfungerende omgivelser.
Vi har fået et funktionelt arbejdsmiljø, både for medarbejdere og kunder. Arkitektonisk synes jeg, at både renoveringen af den gamle sparekasse og indplaceringen af tilbygningen er afstemt rigtig godt, og den samlede sparekasse er fint integreret i bymidten uden at være dominerende.
Lokalt engagement
Vi har her i 2010 måttet udføre en af de kedelige konsekvenser af konjunkturerne og behovet for daglig kontakt med medarbejdere, nemlig nedlægning af afdelingerne i Strandby, Vester Hornum og Ullits. Det var lidt vemodigt, men vi føler, at der har været god forståelse i de 3 byer for beslutningen.
I de mindre samfund er der accept af, at noget holder op og noget kommer til. Vi mener med vores beslutning, at vi også har tilført de små samfund noget positivt, nemlig ved at fastholde en pengeautomat i Strandby og oprette købmandsløsninger i Vester Hornum og Ullits. Derudover har vi givet tilsagn om et engangsbeløb på mindst kr. 100.000 til hvert af de tre bysamfund til udvikling af nye ideer.
Og med baggrund i, hvad vi og borgerne fik ud af det, da vi lukkede i Vognsild og Østrup, har vi stor tiltro til, at vi også kan få noget positivt ud af samarbejdet med de lokale kunder og borgere i Strandby, Vester Hornum og Ullits.
Lokalt sponsorat m.v.
Men vi slipper ikke her. Vi er meget bevidste om, at vi er trækkraften omkring tilskud og sponsorering i lokalområdet. Vi er måske en lille smule mere tilbageholdende end vi har været. Det kræver den økonomiske situation. Men det er et af de områder, vi ikke vil slække særlig meget på.
Vi tror på, at det netop er på de her områder, vi kan gøre en forskel fremadrettet. Og dét både med kontante tilskud og sponsorater, og så kombineret med vores mange medarbejderes personlige indsats. Så her vil I også fremadrettet opleve os som en god samarbejdspartner.
I forbindelse med repræsentantskabsmødet blev der takket af til bestyrelsesmedlem Frits Ebbesø, som er fyldt 65 år og derfor efter reglerne træder ud af sparekassens bestyrelse. Han blev takket af formand Søren Øgaard for en værdifuld indsats gennem 15 år, hvoraf de sidste år var som næstformand i bestyrelsen.
Som nyt medlem af bestyrelsen valgte repræsentantskabet kørelærer og byrådsmedlem Palle Jensen.
Samtidig blev statsautoriseret revisor Ingo Jespersen genvalgt til bestyrelsen.