Ertebøllerne inviterede til høstmarked – FOTOS

ERTEBØLLE: For 4. år i træk invitererede borgerne i Ertebølle i dag til høstmarked på Stenaldercentret. Der blev igen sat rekord. 

Markedet blev særdeles vellykket med 21 stande og 27 udstillere som er en flere i forhold til de forrige år, og heriblandt var der flere nye ”Ertebøllere” – eller folk med relation til Ertebølle, der stod frem for at præsentere deres særlige hobby.  

 

 

Hobbies vises frem
Hobbies, som rent faktisk er hele grundlaget for markedet, og som understøtter formålet – nemlig at vise hinanden og omverdenen, hvad man sysler med i Ertebølle og synes det er sjovt at bruge fritiden på. 

Nyheder på årets marked var økotøj, mjød, stenfigurer m.m. – og ikke mindst kunne man til frokost købe en “Ertebølle vildtburger” 

 

 

Interesser spænder vidt
– Ja, interesserne her i Ertebølle spænder vidt, lyder fra formand for Ertebølle Borgerforening, Karen Margrethe Eriksen, som var meget tilfreds med høstmarkedet og ikke mindst de mange gæster som havde valgt at lægge vejen omkring markedet. For her var der også tale om en besøgsrekord på 271 – heraf 39 børn.   

Til gengæld var der i år ikke den store interesse for at deltage i madkonkurrencerne, men den bedste “Syltede ting” havde tilstrækkelig antal deltagere til at kunne gennemføres. Vinderen blev Susanne Jensen.  
 

En anden nyskabelse på markedet var “Høstlotteriet”. Det blev en stor succes. Alle udstillere var i år blevet bedt om at aflevere en lille ting fra deres stande. Disse blev fordelt som gevinster og præmier. Der var rigtig mange spændende ting. Disse kunne publikum og andre udstillere så købe lodder til, og kl. 13.15 blev gevinsterne udtrukket.

 

 

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: