ERTEBØLLE: Selvom Stenalderfolket er kendt for sine bål, så lod nutidens Ertebøllere Sankt Hans aften bålet være slukket på Sønderstrand,
hvor en kraftig blæst fra fjorden og mange ugers tørke gjorde det for risikabelt at tænde.
-Jeg er sikker på at denne Skt Hans går ind i historien for at der ikke var noget bål, lød det i velkomsten fra Inge Yde Frederiksen på vegne af Ertebølle Samvirke. Her var ca. 50 Ertebøllere mødt op i strid vestenvind fra fjorden.
-Vi har nemlig spurgt om det var forsvarligt at tænde bål i aften. Beredskabschefen trak på det og vi manede til besindighed ved først at lave et bålfad, men nu da vinden blæser kraftigt ind fra fjorden her til aften, har vi besluttet at lade heksen slippe for i år. Men til gengæld har vi for første gang en båltaler. Det er Louise Villadsen fra Stenaldercentret.
-Da jeg blev spurgt blev jeg rigtig glad for at få invitationen. Men så kom angsten. Ikke for at tale foran jer, men for bålet. Men den angst kan jeg jo godt pakke væk for der er jo intet bål.
Det er ikke lang tid siden vi udgravede nogle 7000 år gamle bålsteder lige heroppe bagved. For 7000 år siden var ilden livs nødvendig. Den gav lys, den gav varme også holdt den også vilde dyr på afstand. Det var også her man tilberedte den mad man skulle overleve af.
I dag foregår det jo noget anderledes. I dag tænder vi jo lyset på en kontakt og vi holder varmen bag vores lukkede døre.
Jeg tror vi har noget til fælles med de her mennesker som levede herude for mange tusinde år siden. De mødtes ikke kun om bålet for at overleve. De mødtes også om bålet fordi det var et samlingssted. Det var et samlingssted hvor man kunne tale om den manglende fangst eller den jagt man var blevet tilsmilet med. Og så var det også et sted hvor viden blev overleveret fra gammel til ung. Vi snakker nemlig sammen når vi mødes. Men hvorfor samles vi den her gang om året om bålet, for vi kan snakke på så mange andre tidspunkter. Det gør vi også her i Ertebølle.
Men der ligger noget i det urgamle behov om fællesskab og samvær. Det er ikke nok at vi mødes tilfældigt, at vi skriver på facebook eller sender sms’er. Det er vigtigt at vi mødes i virkeligheden i kød og blod. Det er vigtigt holder det fællesskab for kærlighed, venskab og varme ved lige. Modsat stenaldermennesket lever vi i dag med ensomhed, stress og depression. Og fordi vi netop lever det her meget travle liv, har vi behov for relationer og at mødes og dele glæden for de lyse nætter, som man har gjort det i tusinde år.
Nu havde jeg håbet at vi kunne stå her ved bålet til langt ud på den lyse nat. Men på trods af det manglende bål vil jeg ønske jer en dejlig Sankt Hans aften, lød det fra båltaler Louise Villadsen.
