test

Erhvervspris symboliseret i kunst

FARSØ: Da Farsø sygehus sidste år modtog Erhvervsprisen af Farsø Erhvervsråd, var det ikke mindst på grund af effektivitet, flotte resultater og sammenhold at prisen blev givet.

Sammen med Erhvervsprisen blev der også givet en kunstgave, eller snarere et beløb på kr. 10.000, som sygehuset kunne indkøbe kunst for.

Det blev sygehusets egen kunstforening pålagt at finde de rette kunstværker til ophængning og opstilling i sygehusets kantine.

Sygeplejerskerne Birthe Finnerup, Lis Kristensen og Ellen Tolstrup fandt efter længere tids søgning de to helt rigtige kunstværker, der nu har fået deres helt særlige plads i kantinen.

Her ses Lis Kristensen t.v. og Birthe Finnerup ved de to kunstværker. Maleriet i de blå farver er malet af Tina Sonnichsen og bronzeskulpturen, som viser symbolikken af sammenhold og uadskillelighed ved de to ringe, er lavet af tidligere sygehusdirektør for Brovst sygehus Bent Andersen.

Til begge kunstværker har Fredberg i Strandby lavet en plakette med påskriften Erhvervsprisen 2009 samt kunstnerens navne. Granitopsatsen er udført og sponsoreret af Aars Billedhuggeri.  

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: