Erhvervsfolk samlet til nytårskur

GATTEN: I dag mødte ca. 100 Vesthimmerlandske erhvervsfolk op til Erhverv Væksthimmerlands nytårskur, som blev afholdt hos HimmerLand.

Kuren bød på flere indlæg, ligesom der var mulighed for at netværke.

Formand for Erhverv Væksthimmerland, Henrik Christensen lagde ud. For et år siden blev Erhvervsforeningen stiftet efter at Vesthimmerlands fire erhvervsråd blev lagt sammen.  Han fortalte om arbejdet med at synliggøre erhvervslivet, få flere medlemmer i Væksthimmerland og til de arrangementer og netværk, der skaber fællesskab og udvikling året rundt.

Herefter var der et indlæg ved indlæg ved borgmester Per Bach Laursen, der kort berettede om nyt fra kommunen, bl.a. om det fortsatte arbejde med struktur, herunder administrationsbygningerne.

HimmerLand’s direktør Mette Ravn fortalte om det omfattende byggeri, som resortet har været igennem de seneste år og som nu er ved at være afsluttet. HimmerLand er nu nået dertil, hvor man skal koncentrere sig om at trække mange flere gæster til.

Landmand René Lund Hansen, som også er bestyrelsesmedlem i Arla, fortalte om den grønne omstilling, som landbruget lige nu er i færd med.

Erhvervschef Anna Oosterhof rundede morgenarrangementet af med at præsentere Erhverv Væksthimmerlands strategi for de kommende to år. Hun kunne også oplyse, at Erhverv Væksthimmerland flytter til Gundestrupgård lige inden sommerferien, for at skabe en indgang for erhvervslivet til Vesthimmerland. 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: