Erhvervsareal i Farsø for lille

FARSØ: Manglende erhvervsgrunde har gennem flere år været et stående problem i Farsø. Særligt fordi eksisterende virksomheder vækster og ønsker at udvide, men samtidigt har man heller ikke kunnet henvise erhvervsbyggegrunde til virksomheder som har kig på Farsø.

Der var en forhåbning om at arealer beliggende mellem Svoldrupvej og Svingelbjergvej i et nuværende – men ubenyttet råstofudvindingsområde, kunne udnyttes til en udvidelse af industriområdet i Farsø. Men Region Nordjylland sagde nej, med undtagelse af nogle mindre matrikler.

På Farsø Erhvervsråds generalforsamling i sidste uge, sagde formand Anette Overgaard: 

Vi har i 2021 fra Farsø Erhvervsråds side arbejdet videre med at udvide det tilgængelige erhvervsareal i Farsø. Primo 2021 blev et mindre område mellem grusgraven og Fabriksvej udlagt til nyt erhvervsområde, hvilket sikrer udvidelsesmulighederne for bl.a. Outline Vinduer, men vi har ikke tilstrækkeligt med egnede byggegrunde til f.eks. håndværkeren der ønsker at bygge et værksted til sin virksomhed. Vi vil derfor arbejde videre på i samarbejde med Vesthimmerlands Kommune at tilvejebringe egnede og tilstrækkelige erhvervsarealer i Farsø inden for kort tid.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.