En bog om dynamiske iværksættere

VESTHIMMERLAND: Lokalforfatteren Søren Christensen præsenterede idag onsdag sin nye bog " Fra Tanke Til Handling om iværksættere fra Vesthimmerland. Det skete ved en reception i Messecenter Aars foran de medvirkende i bogen, deres nærmeste familie, pressen og udgiveren – Himmerlands Udviklingsråd.

Her ses Søren Christensen(t.h.) ved præsentationen af sin bog ”Fra tanke til handling” i sidste uge. Udviklingschef Jørgen Jørgensen(t.h.) glæder sig over bogen, som gerne skulle bidrage med inspiration til nye iværksættere i Vesthimmerland.

Bygmester Kaj Jensen er en af de portrætterede iværksættere i bogen.

– Jeg har altid været fascineret af mennesker, der på eget initiativ kaster sig ud i et projekt, som de brænder for. Det gælder ikke mindst de mange iværksættere, som aldrig viger tilbage for at bruge masser af tid og kræfter på at skabe deres eget. Derfor fik jeg lyst til at lave denne bog, hvor jeg kunne få lejlighed til at fortælle andre om disse spændende personer og deres imponerende resultater.

I alt 39 iværksættere fordelt på 28 Vesthimmerlandske virksomheder er portrætteret i bogen. Bogens formål er ifølge udgiveren, Himmerlands Udviklingsråd, at tjene som god inspiration for andre, der står med overvejelser om at gå i gang med egen virksomhed. Bogen er dog også for andre, som kan lide at læse lokale skildringer om innovative folk.

Tankevækkende for mange af disse skildringer, er at iværksætteriet ikke dannet på baggrund af boglig eller teoretisk uddannelse. Men til gengæld ønsket om at blive selvstændig og selv bestemme over sit liv. Det der skal til for at bliver iværksætter er meget godt beskrevet i bogen af tidligere koncernchef i Inwido i Farsø, Niels Peter Pretzmann:- Det der skal til for at blive iværksætter kan koges sammen af to ord: En tanke og en handling, heraf også bogens titel. 

Nogle vil måske også finde det interessant at erfare, at bygmester Kaj Jensen egentlig skulle have været landmand, for det lå ligesom i kortene. Men udviklingen gjorde, at flere arbejdspladser opstod udenfor landbruget og Kaj Jensen gik derfor i smedelære hos Torps Maskinværksted. 13 år senere begynder Kaj Jensen at bygge huse i sin fritid for at sælge dem. En fritidsbeskæftigelse, der som bekendt har grebet om sig.

Andre iværksættere man med interesse kan læse om i bogen, er Lundsby Industri, Danilift, Himmerlands Kød, Solhaven og mange, mange andre.       

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: