Af: Peter Rasmussen, By- og Regionsrådskandidat, Dansk Folkeparti, Vesthimmerland, Foulumvej 42, Ullits
Det er hvad Farsø Skole ligger på, Vel og mærke en 6. plads fra bunden af i den nyeste opgørelse over skolers karakter gennemsnit på landsplan.
Det har længe været almindelig kendt i forældrekredse at der er del udfordringer på Farsø Skole, både hvad angår trivslen men også på det faglige niveau, men ingen har villet hører på de forældre.
Nu er det så ikke længere muligt for byrådet og ikke mindst børn- og skoleudvalget at sidde problemet overhørigt for der skal findes en løsning og den skal findes nu.
Jeg nægter at tro på at de lærer der er ansat på Farsø Skole er ringere til deres job end de lærer der er på andre skoler rundt om i landet, de har bare ringere rammer at udføre deres job i.
Fakta er at Farsø Skole er overfyldt, de har pr. 5. september 2017, 699 elever og er dermed Vesthimmerlands største skole målt på elevtal. Bygningsmassen er ikke bygget til så mange elever, klasserne er simpelthen blevet for store til at vi kan sikre et ordenligt undervisnings miljø for både elever og lærer. Det er ikke fair overfor nogen og giver øget sygefravær hos både lærere og elever.
Jeg håber at de 27 hoveder der kommer til at tegne Byrådet i Vesthimmerland efter valget den 21. november i fællesskab vil være med til at løse de udfordringer Farsø Skole har.
En løsning kunne være at der blev kigget på om skoledistriktet skulle ændres således at Strandby kommer til at høre under Ullits skole, for afstanden vil være den samme og det kan tage lidt at trykket fra indskolingen i Farsø og give de nye skolebørn en god opstart i skolen og give et godt afsæt til at højne niveauet til når de senere i skoleforløbet flytter ind til Farsø Skole.
En anden mulighed er at rykke modtageklasserne fra Farsø Skole og ud på en af de mindre skoler, som sagtens vil kunne løfte den opgave. Med den nye økonomiske tildelingsmodel der er i Vesthimmerland, vil de to nævnte forslag give mere luft til lærerne og elever på Farsø Skole og samtidig give ekstra økonomi i landsbyskolerne så niveauet her måske også kan hæves og der bliver råd til at indkøbe nyt undervisningsmateriale, mere efteruddannelse og mere liv i de små skoler.
