ULLITS: Som det efterhånden er en traditionen afvikler Ullits Skole emneuge op til efterårsferien, hvilket vil sige i sidste uge.
Vejret viste sig ikke lige fra den bedste side på emneugens første dag – mandag. På trods af det cyklede 3.- 6. klasse til Farsø Stadion for at dyrke atletik. Efter at have prøvet kræfter med atletikken sprang alle børnene i svømmebassinet, hvor der blev svømmet stafet med bolde som depecher. Herefter blev der leget og dykket inden turen gik hjem til Ullits.
Tirsdag blev der arbejdet med Yoga og Bars. En forældre med stort kendskab til området guidede eleverne igennem. Her skulle de lære, hvordan man hjælper hinanden med at slappe af og slippe indre spændinger. Der blev også arbejdet med koreografi og bueskydning.
Onsdag var det op på cyklen igen. Der blev aflagt besøg på Herregården Hessel, hvor der blev arbejdet med børns vilkår gennem tiderne. Der blev slået reb, hugget/ savet brænde og arbejdet med mad og vasketøj.
Torsdag skulle 20 kilo muslinger fra Muslingeriet i Hvalpsund tilberedes. Suppe, røgede muslinger og andre opskrifter blev taget i brug. Hertil forskellige brød.
Indskolingen (0. -2. kl.) havde gang i mange ting i emneugen om sundhed og bevægelse.
De kom hele “Den gode cirkel” rundt hvordan man holder sig sund.
De yngste elever havde fokus på sundhed og bevægelse. Det betød at der bl.a. blev lavet æblemost af lokale råvarer.
Der blev blandt andet lavet kartoffelsuppe, æblegrød og æblemost af lokale råvarer; Snakket hygiejne hvor tænder blev børstet og hænder vasket efter alle kunstens regler. De var igennem mange former for bevægelse: Spillede med Zig-Zag bolde, spillede blindebold og cyklede en god lang tur hjem til en af lærerne.
Eleverne på Ullits Skole er ikke blege for springe på cyklen når de skal ud at opleve noget nyt. De ældste elever cyklede både til Farsø og Hvalpsund i forbindelse med emneugen, mens de yngste cyklede god lang tur hjem til en af deres lærere, for at presse æblemost.
Ugen sluttede i fredags med Nordic run. Et løb, hvor børnene skulle igennem, under og over forskellige forhindringer og til sidst Skolernes Motionsløb. Der blev kæmpet bravt til ringe-ud-tid, som betød efterårsferie