test

Else Juul ny bistandspræst i Farsø

FARSØ: En præstestilling i Vesthimmerlands Provsti har skullet spares væk, hvilket betyder en ny bistandspræst til Farsø, som afløser Birgit Lundhom, der stoppede den 1. januar.

Else Juul, sognepræst i Vester Hornum, Flejsborg og Hyllebjerg sogne bliver ny bistandspræst for Farsø sogn og har sin første gudstjeneste i Farsø på søndag.

Bistandsforpligtelsen er flyttet fra Overlade sogn til Vester Hornum, Flejsborg, Hyllebjerg pastorat. Det betyder, at det fremover vil være sognepræst Else Juul, Vester Hornum der vil afløse, når sognepræst i Farsø, Niels Iver Juul har fri.     

På søndag vil Else Juul have sin første gudstjeneste i Farsø kirke.

Else Juul har været sognepræst i Vester Hornum, Flejsborg og Hyllebjerg sogne siden 2008. Inden da var hun ansat i tidsbegrænsede stillinger i bykirker i Vejle og Esbjerg i godt et halvt år.

Else Juul er gift og har to børn på 2 og 5 år.

Else Juul fortæller, at det igen bliver spændende at arbejde i en bykirke ved siden af landsognene.

– Jeg har et godt indtryk både af Farsø sogn og af Niels Iver Juul, som jeg nu vil komme til at arbejde tættere sammen med, og derfor ser jeg frem til ændringen med glæde, siger Else Juul.  

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: