FARSØ: Som man kan iagttage, skrider det godt frem med Aars Boligforenings opførelse af 24 nye boliger
på den såkaldte Morten Nielsen grund i Farsø centrum. Det følger planen og om mindre end 3 uger vil der være rejsegilde på byggeriet.
Byggeriet på 24 almene boliger er 1 etape ud af i alt 46 planlagte boliger. Boligerne, som fordelinger sig på 3 etager, kan for 1. og 2. sals vedkommende tilgås via elevator.
Oprindelig var udgiften til dette elevatortårn fordelte ligeligt på de 2 etaper. Dette er ikke formålstjeneligt. Aars Boligforening har derfor ansøgt Vesthimmerlands Kommune om at forhøje anskaffelsessummet fra 46,2 mio til 47,7 mio. differencen på de 1,4 mio. vedrører elevatortårnet.
Grunden til at kommunen skal godkende forhøjelsen er at den står inde for at finansiere 10% af anskaffelsessummen med et grundkapitallån.
Aars Boligforening oplyser i deres ansøgning, at ønsket om en forhøjelse af anskaffelsessummen, begrundes med at hele udgiften til opførelsen af elevatortårnet, afholdes i etape 1 og ikke fordeles mellem etape 1 og 2 som tidligere planlagt. Det betyder således, at entrepriseudgiften til etape 2 må forventes at blive billigere, da elevatortårnet allerede er betalt. Etape 2 vil ikke blive belastet af finansieringen af elevatortårnet til den tid så.
Aars Boligforening oplyser samtidig, at når begge afdelinger (400 og 401) er færdigbygget planlægges det at fusionere de to afdelinger. Det er umuligt at vide, hvordan licitationen forløber på det tidspunkt, og derfor vides det ikke med sikkerhed om huslejen i afdeling 400, vil kunne nedsættes til den tid. Desuden vurderes det, at afdeling 400 ligger lidt bedre med udsigt til Hovedgaden i Farsø, hvorimod afdeling 401 får udsigt til en sidevej, nemlig Mortensgade, så dette kan også afspejle sig i huslejen.
Hvis det godkendes, svarer anskaffelsessummen til det bindende maksimumbeløb for projektet.
Aars Boligforening oplyser, at en forhøjelse af anskaffelsessummen med 1,403 mio. kr. umiddelbart vil betyde, at huslejen vil stige med ca. 150 kr. pr. md.
Ansøgningen blev godkendt på Økonomiudvalget møde i sidste uge