VESTHIMMERLAND: Efterårsferien bød på rigtig mange vandreoplevelser for såvel børn som voksne.
Blandt de i alt 15 guidede vandreture, kunne man sågar også finde en særligt tilrettelagt for firebenede, nemlig vandreturen ”Uhrehøje – dig og din hund”, sidste onsdag.
Efterårsferiens vejr var lidt omskifteligt, men hvad gjorde det. Hundene var ligeglade og ejerne klædt på efter vejret.
Vandreturen havde, foruden guiderne Nienke Jonker og Krik Meurs – måske bedste kendt som værtsparret fra Farsø Fjord Camping i Stistrup og deres 2 hunde, kun en deltager med hund.
Men på trods af det blev det en inspirerende tur, som viste hvad man også kan bruge skoven til.
Undervejs blev der nemlig lavet en lille øvelse med at søge efter kiks i naturen. Desuden blev hundesproget afprøvet, og naturligvis blev der sluttet af med kaffe og kage til hundeejerne og leverpostej til hundene.
Såvel to- som firebenede vendte trætte og beskidte hjem fra vandreturen i skoven efter en god tur.