HVALPSUND: Marshall hjælpens betydning kunne ses på Hessel i dag, hvor der var arrangeret Efterårets dag.
Her pløjede hesteforspand og veterantraktorer efterspændt af 2 furede plove side om side på marken ved Hessel.
75 året for Marshall hjælpen
Formand for Herregården Hessel, Holger Jessen, havde i sin velkomst til Efterårets dag en introduktion til dette:
Det er i år 75 år siden at Marshall hjælpen blev sat i gang. Det blev den 22. september 1949. Marhall hjælpen var det der for alvor satte gang i mekaniseringen i dansk landbrug. Derudover kom der også en masse husholdningsredskaber, så køkkenarbejdet også blev lidt nemmere. Yankie baren stammer faktisk også tilbage fra Marshall hjælpen Der blev sat meget i gang for 75 år siden og det prøver vi at vise en lille smule om i dag.
Marshall hjælpen rammer lige ned i det som Hessel som landbrugsmuseum faktisk viser – nemlig tiden før og efter mekaniseringen.
Pløjning for sjov og alvor
Det var dog ikke alle veterantraktorer der pløjede for sjov i søndags, for flere prøvede også at kvalificere sig til DM i veteranpløjning, som i næste måned afholdes ikke så langt fra Hessel, nemlig på den anden side af fjorden i Jebjerg på Salling af Dansk Veteran Traktor Klub(DVTK). Der blev dystet i fire klasser og på traktorerne var der såvel unge som ældre førere.
Ud over konkurrencepløjningen, hyggepløjningen, årtusindpløjning med heste, så havde Hessels Marklaug også arrangeret optag af roer. Ved middagstid blev Hessels stude fodret med roer.
Det var også uldens dag
En stor del af Efterårets Dag omhandler også får og uld, som Hessels væver- og håndarbejdslaug stod bag. Et helt telt var fyld med aktiviteter, lige fra filtning til strikning og knipling, som mange interesserede overværende, sammen med klipningen af fårene, der stod udenfor.
Marshall hjælpen gik også i køkkenet
Ud over folkemusik i stuehuset, så var der også en duft af kartoffelkage i køkkenet. Men man fandt også Yankie baren, som ligeledes kom til Danmark i forbindelse med Marshall hjælpen sammen med de moderne køkkenmaskiner, såsom røremaskiner, el komfurer, køleskabe m.m. Så det var altså ikke kun landmændene der drog nytte af Marshall hjælpen, det gjorde de danske husmødre også.
/cf
FAKTA: Marshall hjælpen
Der var sket en mekanisering af landbruget igennem 1800-tallet. Damp, tærskeværk og såmaskiner havde gjort arbejdet nemmere, men der var kun de store gårde der nød godt af det.
Karle, husmænd og heste gjorde stadig det største stykke arbejde når der skulle høstes, pløjes og sås.
Efter 2. verdenskrig var varelagerne tømte. Det danske landbrug producerede 30% mindre end før krigen og kunne ikke følge med. Landbruget var stadig bundet af traditionelle trækdyr og krævede meget arbejdskraft.
I 1947 holder den amerikanske udenrigsminister George C. Marshall en tale der starter det vi kender i dag som Marshall planen. Planen er med til at hjælpe Europa ud af de økonomiske vanskeligheder efter krigen.
Det var en håndsrækning. Planen blev sat i værk i 1948 og ca. 1/3 af de penge der kom til Danmark i 48-49, bleb brugt på landbruget. Blandt andet på brugte traktorer fra England, herunder de kendte grå Ferguson’er.
I de følgende år sted antallet af traktorer markant i Danmark. I 1948 fra 6.885 traktorer til 43.316 i 1953. I 1953 havde 19,5 % af samtlige landejendomme i Danmark fået traktor.