FARSØ: Ved årsskiftet er Farsø Varmeværk nødsaget til at lægge 12% oven i varmeprisen.
Prisstigningen skyldes den væsentlige stigning i elpriser og ændrede kontraktvilkår på flis-leverancer. Til gengæld er det første gang i mere end 10 år værket hæver priserne.
-Men vi skal trods alt glæde os over at prisstigningen ”kun” betyder at varmeregningen stiger med ca. 12% i forhold til 2022. Vi har forsøgt at lave et realistisk budget, og håber at de ændringer og udfordringer der har været i 2022, er tilpasset i budgettet, siger formand for Farsø Varmeværk, Søren Kjær.
Med en 12% stigning er varmeprisen i Farsø stadig billig. Et gennemsnitshus på 130 m2 kan således opvarmes i hele 2023 for kr. 13.113. Den faste afgift er uændret i forhold til tidligere.
I Hvalpsund holdes prisen i ro
Spørger man formand for Hvalpsund Varmeværk, Peder Holm Pedersen, er der ikke umiddelbart udsigt til stigninger for aftagerne i Hvalpsund.
-Vi holder prisen i ro. Der kan dog blive tale om en moderat stigning, da vi har ekstra omkostninger til strøm.
Fjernvarmekunder slipper for vilde prisstigninger
Det er den samme melding som kommer fra Danske Fjernvarmeselskaber.
Danske fjernvarmeselskaber venter, at prisen på fjernvarme vil holde sig nogenlunde i ro ind i 2023.
Prisen på gas er steget 142 procent siden august 2021. Men for fjernvarmekunder tegner situationen umiddelbart væsentligt mindre kritisk.
Det viser en rundspørge, brancheorganisationen Dansk Fjernvarme har lavet blandt sine medlemmer, der tæller 360 danske fjernvarmeselskaber. 237 af dem har svaret.
Cirka 75 procent siger, at deres kunder kan vente uændrede priser eller maksimalt 10 procents stigning.
– Den gennemsnitlige fjernvarmekunde skal være glad. De steder, hvor prisen ikke bliver sat op eller kun beskedent bliver sat op, er det udtryk for, at selskaberne har rigtig mange produktionskilder til rådighed. Det er det, der gør, at fjernvarmesystemet er så robust, siger Rune Moesgaard, politisk chef i Dansk Fjernvarme.
Der er dog et “men”. Selskabernes budgetter for 2023 er lagt ud fra de nuværende gas- og elpriser. Hvis de ændrer sig, så kan prisen for fjernvarmekunderne ændre sig.
Fjernvarmen produceres nemlig på kraftvarmeværker og affaldsforbrændingsanlæg, som også producerer og sælger el. Et indgreb i elmarkedet kan derfor påvirke prisen.
Pengene, som selskaberne tjener på elmarkedet, går tilbage til fjernvarmeforbrugerne og sænker fjernvarmeprisen. Vælger man at begrænse den indtjening, der er på elmarkedet, så vil det blive lagt oven på fjernvarmekundernes pris.
I forhold til prisstigningerne på andre varmekilder, så befinder fjernvarmekunderne sig dog fortsat i en luksuslomme. Det er der en helt central grund til.
Fjernvarme produceres nemlig af blandt andet af flis, overskudsvarme fra industrien, eldrevne varmepumper og solvarme. Og det behøver ikke kun være én ting, som bruges på hvert anlæg.
