FARSØ: For at få så mange borgere til at lade sig teste op til 2 gange om ugen, skal antallet af teststeder også øges.
Derfor er antallet af teststeder i Vesthimmerland fra denne uge hævet fra to til fire. Det betyder, at Farsø fra denne uge har fået et ugentligt teststed for hurtigtest(næsetest) som Falck med sin mobile enhed står får.
Hver tirsdag – ind til videre, vil Falck således være til stede i Dronning Ingrid Hallerne fra kl. 10-17 med hurtigtest. Man skal ikke bestille tid til hurtigtest, man skal bare dukke op og forvente lidt ventetid.
Man skal ikke møde frem til en hurtigtest hvis man har milde symptomer eller svære symptomer på COVID-19. Heller ikke som nær kontakt til en smittet eller hvis man skal testes forud for en undersøgelse eller indlæggelse. I de tilfælde skal der udføres en PCR-test(hals-test).