Af: Torben Thomsen, Gl. Blærevej 66, Blære
Spørger man Vesthimmerlands politikere, så mener 71 procent af dem, at de ikke forstår dagsordener, skrevet af embedsapparatet og sammenligner det med faglitteraturs sværhedsgrad.
Man må så formode, at de rent faktisk støder på faglitteratur, siden de kan drage en sådan konklusion. Den kan de altså heller ikke læse. Derfor sendes det kommunale personale på kursus for at lære et sprog, som imødekommer det niveau, som 71 procent af byrådsmedlemmerne befinder sig på.
Logikken er ikke indlysende. Jeg har et par gange som tilhører i byrådet hørt en meget håndfast og umisforståelig udtalelse fra et meget ungt medlem af den konservative gruppe:” Jeg læser som bekendt ikke aviser.” Ingen kommenterede det udsagn. Kan man virkelig sidde i et byråd uden at interessere sig for, hvad der skrives om lokalpolitik.
Man kunne let komme på den tanke, at det ville gavne enkelte byrådsmedlemmer at komme på kursus i formuleringskunst, snarere end at sende det uddannede personale ud for at lære laveste fællesnævner, som man kunne frygte, befinder sig i det politiske liv. Når folk i gamle dage stødte på ord, de ikke forstod, så bevæbnede man sig med en ordbog og slog det op, så kunne man selv bruge ordet derefter, man havde lært det. Samskabelseskontor, kan man nok regne ud, hvad betyder. Man kunne så gøre administrationen den tjeneste at gøre grin med ordet, fordi det er en kunstig opfindelse, bureaukratisk konstruktion, der burde igangsætte ulyst til at bruge det.
Det er fristende at tænke, at når der er så forholdsvis lidt debat ud af huset, det vil sige, at byrådsmedlemmer kun sjældent besvarer henvendelser fra offentligheden, og kvinden i den konservative gruppe afskærer sig jo helt muligheden for at svare, fordi hun ikke læser avis og skryder med det. Så er det svært at forestille sig livestreaming fra byrådet, ja, det ord kender politikerne som led i bestræbelsen på at inddrage borgerne i den politiske samtale, eller hvad er formålet?
