Der var inviteret til fest i gaden – men også en afsked – FOTOS

VESTER HORNUM: Efter tæt på 5 år som købmand i Vester Hornum, tog Michael Frederiksen i dag officielt afsked med kunderne i Vester Hornum.  Det skete med traditionen, gennem de seneste 3 år, masser af veterankøretøjer i gaden på Krogstrupvej ved butikken.     

Stoppet i Vester Hornum har været kendt i efterhånden et stykke tid, og i sidste måned kom en aftale på plads med lokale Mathilde Marie Jensen fra Bjørnstrup, der bliver Vester Hornums nye købmand.

Det skete efter et borgermøde i Vester Hornum Hallen, hvor købmandsbutikken og Mathilde fik Vester Hornums opbakning.   

Mathilde genåbner butikken, efter den har fået nyt inventar, omkring den 1. november.   

Men dag gjaldt det farvel til Michael Frederiksen.

Køretøjerne kom fra Aalestrup Classic og den lokale traktorklub. En optælling lød på 30 biler, 4 lastbiler, 4 motorcykler, 14 knallerter og 6 traktorer

Tæt på 60 veterankøretøjer fra Aalestrup Classic og den lokale veterantraktorklub tog først en tur på Hovedgaden gennem Vester Hornum, hvorefter de tog opstilling på Krogstrupvej.

 Mange interesserede – såvel voksne som børn, kiggede forbi for at se køretøjer og få sig en snak i det flotte efterårsvejr. Der var også sørget for grillmad, som de lokale FDF spejdere stod for og softice.

Det var også andensidste åbningsdag hos Min Købmand under Michael Frederiksen. Der blev givet både 30 og 50% på de sidste varer, så der kunne blive ryddet godt op i butikken.

Der var også god mulighed for at hjælpe Michael Frederiksen af med de sidste varer i butikken, hvor der blev både 30 og 50% rabat på de sidste varer.

Og hylderne blev mere og mere tomme som dagen skred frem. Søndag tog Michael Frederiksen en sidste tørn bag disken.                     

I denne uge skal Michael Frederiksen rydde de sidste varer fra butikken, således Mathilde Marie Jensen kan komme i gang med nyindretningen af butikken. Her får hun god hjælp fra Vores Butikshus, som er det borgerdrevne selskab, der ejer bygningen.

Fra på søndag træder de mange kræfter til med at få det nuværende inventar ryddet ud, så der kan males og friskes op, inden helt nyt inventar fra Dagrofa ankommer til butikken.   

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: