Der lægges op til fusion af Renovest A/S og Vesthimmerlands Vand

VESTHIMMERLAND: Sidste sommer anmodede Økonomiudvalget i Vesthimmerlands Kommune om en analyse af, fordelene og ulemperne ved at sammenlægge Renovest A/S og Vesthimmerlands Vand A/S.

Analysen viser at der vil være en del administrative besparelser og effektiviseringer. Såsom een husleje fremfor dobbelt ”husleje” til administration, Bestyrelsesudgifter, Direktionen – nedgang fra 2 til 1 direktør, Økonomisystem, It-udgifter, Lønsystem, Serverdrift, Hjemmeside m.m. Desuden en personalereduktion i forbindelse med nuværende dobbeltfunktioner, der kan varetages med færre personaleressourcer når selskaberne sammenlægges. 

Heller ikke organisationsmæssigt er der de store udfordringen ved en fusion. Og endelig – og ikke mindst, vurderer såvel Vesthimmerlands Vand A/S som Renovest A/S at en fusionering ikke vil påvirker kvaliteten på kort sigt. Samtidig vurderes det, at synergierne på længere sigt vil medføre et kvalitetsløft. 

Et fremtidigt fusioneret vand og renovationsselskab vil man kalde ”Vesthimmerlands Forsyning A/S. hvor Renovest A/S og Vesthimmerlands Vand A/S vil være driftsselskaber. Selskabet vil få administration hos nuværende Renovest i Oudrup ved Løgstør. 

Formand for Vesthimmerlands Vand, Kirsten Moesgaard er meget positiv overfor forslaget:  

-Der vil klart være nogle administrative fordele, som kan høstes ret hurtigt.  Jeg er heller ikke i tvivl om, at det vil styrke det administrative niveau ved den foreslåede nye selskabskonstruktion.  Administrationen vil som en større organisation ikke være så sårbar, idet der vil være mere administrativt personale, som kan varetage de forskellige opgaver.  På længere sigt vil der utvivlsomt også være fordele på det driftsmæssige og andre områder, siger Kirsten Moesgaard.

Fusionen er allerede anbefalet i kommunens Teknik- og Miljøudvalg og skal til videre behandling i Økonomiudvalget den 10. maj og herefter Byrådet for at kunne blive en realitet fra 1. januar 2018.

 

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: