Der kan promeneres til påske

HVALPSUND: Promenaden der skal forbinde de to havne i Hvalpsund, er tæt på mål.

Siden starten af marts er forberedelserne gjort til at støbe de sidste par hundrede meter fra Remisen til Havnepladsen. I sidste uge blev 17 betonfelter langs remisen støbt. Denne strækning er p.t. dækket ned med plastik, så den kan størkne langsomt – og ikke mindst for at signalere at strækningen ikke er gangbar endnu.

Disse 17 betonfelter ved Remisen blev støbt i sidste uge.

Men det er den snart. Tidplanen siger at promenaden er klar til en gåtur til påske, hvilket mange sikkert vil benytte sig af.

Promenaden går på det sit sidste stykke mod Havnepladsen bag denne gule bygning, som lige nu sættes i stand. Ved bygningen anlægges en terrasse eller opholdsplads med gule teglsten. Teglstenene blev i sin tid lavet på Teglværftet i Hvalpsund, og tilfører derfor strækningen et historisk element.

Det er unik strækning, hvis forløb man kan se fra havn til havn. Samtidig er strækningen også blevet kystsikret med de store granitsten, som man kan se stikke op og flyder sammen med promenaden.  

Til påske kan der promeneres på hele strækningen fra lystbådehavnen til fiskerihavnen i Hvalpsund.

De sidste 50 meter mod nord ved lystbådehavnen færdiggøres ikke lige nu, grundet byggeaktivitet og planer om at udvide lystbådehavnen med en ekstra gangbro, hvor der evt. kan placeres husbåde.    

Om kort tid vil der også blive gjort klar til den 1. badebro langs promenaden. Den kan tilgås fra promenaden og kommer til at gå ud over kystsikringen og ud i fjorden.    

Promenaden er del af by- og områdefornyelsen i Hvalpsund    

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: