Der gøres plads til en Netto

FARSØ: Lige nu er der stor nedrivningsaktivitet i Farsø Nord. Næste forår åbner en ny Netto butik på placeringen, der i dag udgør adresserne Nørregade 78 og 80 samt Holmevej 10.

Morten Svensson der er konsulent på projektet og opfører den 1.200 m2 store detailhandel bygning til Netto fortæller, at ligeså snart nedrivningen af de tre bygninger på arealet er tilendebragt, ligesom der også er lidt forurening der skal fjernes, så går man i gang med at gøre grunden klar med forsyningsledninger og kloakering.

Det betyder, at byggefirmaet Myhlenberg fra Arden kan gå i gang med opføre bygningen om kort tid. Det er til gengæld Netto selv der vil stå for indretningen af butikken herunder inventar. Den foreløbige tidsplan peger på, at Netto åbner den 1. marts 2021.        

Udenom bygningen, vil der blive etableret godt 50 p-pladser, ligesom der vil blive etableret en indkørsel for kunder fra Holmevej og til de lastbiler der leverer varer til butikken.  


 Det går stærkt med nedrivningen i Nørregade. Her ses det tidligere garageanlæg ejet af vognmand Herbert Kristensen og før igen ”Top Smeden”, så sent som i torsdags, hvor bygningen stadig stod.   

 

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: