Der er indgået brugsaftale for den gamle Getama bygning

GEDSTED: I 2015 erhvervede Vesthimmerlands Kommune den gamle Getama fabriksbygning på Carl Petersensgade midt i Gedsted by med henblik på nedrivning. Planen var der skulle opføres nye boliger på stedet

Sådan blev det ikke, for man indså at den gamle madrasfabrik og senere møbelfabrik har en helt særlig historisk betydning for Gedsted.

Arbejdsgruppe viste interesse for bygningen
Også kulturhistorisk skulle det vise sig, for sidste år fremsendte ”Arbejdsgruppen bag Kulturfabrikken i Gedsted” efter en prøveperiode i bygningen, en skrivelse til kommunen om ønske om en lejeaftale for ejendommen på 3-5 år.

Planen er at man i lejeperioden vil arbejde for at få projektet til at blive rentabelt, således at ejendommen kan overtages. Økonomiudvalget besluttede i september sidste år, at udleje bygningen i op til 5 år under forudsætning af at det sker til en selvejende forening.

Kulturfabrikken i Gedsted
Kulturfabrikken i Gedsted har efterfølgende etableret sig som en selvejende institution.

I de efterfølgende drøftelser med Kulturfabrikken er der enighed om, at arbejdsgruppen bag Kulturfabrikken først har behov for ca. 1 år til at udarbejde en plan for Kulturfabrikken. Så i stedet for en lejeaftale er der foreløbigt lavet en brugsaftale.

Afklaring inden august næste år
Brugsaftalen løber frem til 1. oktober 2023, hvor Kulturfabrikken inden 1. august 2023 skal afklare den fremtidige anvendelse af ejendommen m.h.t. udstillingshus, arbejdende værksteder og designhøjskole som der er ønske om.

I den forbindelse skal arbejdsgruppen have afklaret muligheden for fondstilskud, den fremtidige drift herunder el, vand og varme samt tilslutning af kloak til bygningen. Endvidere skal det afklares om man vil eje eller leje bygningen.

Det skal også afklares om en godkendelse som højskole er en mulighed

Flere kulturarrangementer har allerede været afholdt
Kulturfabrikken har i prøveperioden allerede foretaget forskellige vedligeholdelsesarbejder på ejendommen samt udearealerne. Der er allerede afholdt forskellige kulturarrangementer i form af eksempelvis udstillinger af forskellig kunst, foredrag med relation til bygningens fortid som madrasfabrik, forskellige årstidsbestemte arrangementer blandt andet også specialarrangementer for børn. Der har ifølge Kulturfabrikken været god opbakning til aktiviteterne.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.