”Den Syngende bager” optræder til Hot Sommer

FARSØ: Han er lokal og var egentlig tiltænkt en fremtid som bager. Han gik og nynnede i bageriet hos Nørregades Bageri i Farsø,

indtil han i 2008, som 22-årig tilmeldte sig det populære TV-program ”Voice” på TV2, hvor han tog dommerne med storm og lagde hele Danmark ned med sin rå stemme og sit selvsikre guitar-arbejde.

Han er sidenhen blevet fuldtidsmusiker og har nu en nærmest fyldt koncertkalender foran sig, hvor han, som han selv siger: ”Kan gøre en masse mennesker glade med sin optræden”.  Han går heller ikke af vejen for at optræde på sin hjemmebane i Farsø, hvilket sker på mandag i forbindelse med Hot Sommer

Han blev på tv kendt for sin fortolkning af Leonard Cohen nummeret ”Hallelujah”, som helt sikkert også vil være på ønskelisten i Farsø. Men ellers det mere rockede numre Thomas har på repertoiret såsom sommernummeret ”Summer of 69”(Bryan Adams), It’s my life(Bon Jovi) og Simply The Best(Tina Turner). Men hans stemme kommer helt til sin ret i numre som Chris Isaks ”Wicked Game” og Robbie Williams ”Angels”.

Thomas startede egentlig som trommeslager på et samspil-hold, da han endnu gik på Farsø Skole.

– Men min musiklærer hørte, at jeg sang højere bag trommerne, end de piger, der stod foran og sang i mikrofoner, så han bad mig bytte plads med dem. ’Og find et instrument, du kan spille på samtidig’, sagde han. Så svarede jeg, at jeg da nok kunne finde en guitar, og sådan blev det. Havde han ikke sagt det, havde jeg sikkert stadig været trommeslager, har Thomas Pedersen tidligere udtalt i et interview.

Thomas Pedersen spiller på scenen på Store Torv, mandag aften fra kl.18.00.

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: