Den Jyske Sparekasse omdannes til aktieselskab

FARSØ: Repræsentantskabet i Den Jyske Sparekasse godkendte den 21. juni 2018 sparekassens omdannelse til aktieselskab.

Omdannelsen skete i dag den 25. juni 2018, og dermed bliver sparekassens 27.000 garanter aktionærer i Den Jyske Sparekasse A/S.  

I forbindelse med omdannelsen får sparekassen tilført ny hybrid kapital samt ny supplerende kapital. Begge udstedelser er arrangeret af Nykredit. 

Adm. direktør Claus E. Petersen fortæller: – Omdannelsen til aktieselskab er en milepæl i sparekasses 146 år lange historie. Samtidig er tilførslen af ny kapital gået over forventning, blandt andet har vi opnået refinansiering til en væsentligt lavere rente, end den rente vi har på den kapital, den erstatter. Vi har oplevet en stor interesse i forbindelse med udstedelsen af den nye efterstillede gæld, hvilket viser, at de professionelle investorer i markedet deler vores tro på sparekassens fortsatte positive udvikling. Det lover godt for den kommende børsnotering. 

Det sidste element i sparekassens helhedsløsning er den planlagte børsnotering i november 2018.

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: