Deltag i Farsøs egen Summer school

FARSØ: Også i næste uge er der overhængende risiko for at deltagerne i Farsøs nye summer school for børn ”SUMMER FUN FARSØ” bliver våde. Ugen sætter fokus på deltagernes færdigheder som pirater; de skal lære at sejle, lære at finde vej og noget om overlevelse.

Her er hele holdet af X-piloter samlet på Store Torv sammen med koordinator Peder Ditlev og Gert Hosbond.

I forbindelse med den første Hot Sommer aften kunne børn male pirattegninger assisteret af x-piloterne. Her det foran x-piloternes butik i Farsø Rådhuscenter.

Sommerskolen besøger Nautilus
Ugen starter på tirsdag med en tur til Hvalpsund, hvor SUMMER FUN FARSØ skal besøge Sejlklubben Nautilus, der har lånt en aktivitetstrailer fra Dansk Sejler Union. Deltagerne kan surfe, sejle kajak og meget mere.

Det er Sejlklubben Nautilus’ dygtige instruktører, der vil supplere X-Piloterne, som står bag SUMMER FUN FARSØ med instruktion og sikkerhed.

Kom på geocoaching i Farsø
Onsdag skal deltagerne lære Farsø at kende ved hjælp af SMART-sport systemet Djeeo, som Erhvervs- og Turistcenter Farsø og Farsø Skole i fællesskab har investeret i. Djeeo sender deltagerne ud på en ”guidet” tur – i Farsø by.

Onsdagen handler også om overlevelse, idet deltagerne selv skal stå for at lave frokosten, som de skal overleve på. Det kommer til at foregå i skolekøkkenet på Farsø skole. Ind imellem er der også andre spændende aktiviteter med udfordringer for hoved og krop.

Men inden at SUMMER FUN FARSØ tager ud på oplevelser tirsdag og onsdag kan man allerede mandag eftermiddag og aften møde dem i deres butik i Farsø Rådhuscenter og på Store Torv.  

Skattejagt i Farsø Rådhuscenter
Her kan alle børn deltage i en skattejagt i Farsø Rådhuscenter. Finder man skatten, kan man deltage i den store konkurrence om en billet til sommerskolen SUMMER FUN FARSØ.

Forhør nærmere om SUMMER FUN FARSØ i ”butikken
I ”Butikken” kan man høre mere om ugen, ligesom man kan købe billet. ”Butikken” har åben 16 – 20 hver mandag i juli. En billet for blot kr. 150 giver mulighed for deltagelse i sjove og spændende aktiviteter tirsdag og onsdag, arrangeret af X-Piloterne i samarbejde med Sundhed, Læring og Trivsel samt Farsø Handelsstandsforening.
 

Begge dage er der aktiviteter fra 10 til 15, som er sommeraktiviteter der udfordre krop såvel som hoved. Indeholdt i beløbet er der begge dage en sund frokost og frugt i løbet af dagen, og alle deltagere får desuden en T-Shirt med SUMMER FUN FARSØ’s logo på.

SUMMER FUN FARSØ gi’r den gas begge dage og kan garantere at børnene vil få en på opleveren og forældrene nogle trætte børn bagefter.

Følg sommerskolen på hjemmeside og facebook
Man kan se programmet for SUMMER FUN FARSØ uge for uge i juli måned på www.x-pilot.dk. Desuden kan man – næsten live, følge SUMMER FUN FARSØ på facebook, hvor der løbende vil blive lagt kommentarer og billeder ind fra SUMMER FUN FARSØ aktiviteter.

Sommerskolen er for alle børn der har ferie
Men hvorom alt er, så er det sjovere at være med end bare at kigge på fra ”sidelinjen”, så derfor opfordres alle børn der har ferie til at deltage i SUMMER FUN FARSØ’s aktiviteter, for det er oplevelsesrig ferie – og måske får man sig et par nye kammerater.           

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: