FARSØ: I denne Corona-tid med nedlukninger og skærpede krav, går det hårdere ud over nogle brancher end andre.
De lokale håndværkervirksomheder i Farsø området, arbejder videre og har opgaver i ordrebogen et stykke tid frem.
Indehaver af Øgaard El & VVS, Mads Øgaard melder om ”Business as usual”. Vi holder medarbejderne kørende og det er kun ganske få opgaver vi ikke kan udføre i denne tid.
Mads Øgaard, der også er bestyrelsesmedlem i Farsø Erhvervsråd, hører fra sine håndværkerkollegaer at kun få medarbejdere er sendt hjem. Udførelsen af opgaverne afhænger af om man kan komme til. Det gælder især på byggepladser, hvor flere håndværkervirksomheder arbejder samtidigt, og hvor man skal sørge for afstand. Et andet problem kan være offentlige bygninger der i denne tid er lukket.
Også fra tømrermester Teddy Rønaa er der godt nyt. Jeg har alle mand i arbejde og har ordrer i bogen. Hvis vi har opgaver hos private kunder ringer vi altid i forvejen og spørger om vi må komme.
Samme melding kommer fra Janet Haubro hos Arne Bach Pedersen VVS.
– Vi har naturligvis håndsprit og servietter med, så vi kan undgå smitte. Det samme gælder afstand, som vore kunder heldigvis også respekterer når vi kommer ud.
Malermester Claus Jensen, indehaver af Flügger Farsø, fortæller at han også nok at lave. Ganske vist har jeg to medarbejdere der nødt til at blive hjemme af hensyn til børnepasning, men ellers er alt normalt.
Vi tager hensyn ude hos vore kunder og til hinanden.
Murermester Nikolaj Krebs Hansen har også alle mand i arbejde. Enkelte opgaver er blevet udsat, men ikke aflyst.
-Jeg er mere spændt på hvordan det ser ud om et par måneder. For der kommer også en tid efter det her. Jeg håber ikke kunderne er blevet afskrækket af denne periode. Jeg opfordrer til at ringe og bruge os håndværkere. Vi udarbejder gerne tilbud, også selvom opgaverne måske først skal udføres et stykke ud i tiden.