Af: Hanne Mortensen f. Hemdrup og Omegns Beboerforening, Skørhøjvej 13, Hemdrup
På valgmøder de seneste uger har vi som borgere i landdistrikterne lyttet til den helt overvældende interesse for os. Vi har hørt, hvor betydningsfulde vi er for kommunen, lyttet til de meget rosende toner om os og tilbud om den nærmest grænseløse hjælp og assistance fra Kommunens side, hvis vi skulle opleve de mindste barrierer eller problemer.
Vi omtales ikke som borgere, beboere eller indbyggere, men alle som ildsjæle. Kandidaterne fortalte, hvor dejligt det er at bo ude i de små landsbyer eller hvor dejligt det må være (fra dem der ikke lige selv bor der) – jah, der kan selvfølgelig komme lidt skår i glæden ganske enkelte steder med lidt gener fra biogasanlæg eller anlæg, der måske kan forringe udsigten lidt. Lidt mere tung trafik på de smalle veje, lidt flere Til salg skilte, tomme boliger og faldende huspriser Men ellers … Et enkelt spørgsmål om vi må frygte, at enkelte landsbyer må lukkes helt ned p.g.a. fraflytning og opgivenhed fra kommunens side, blev opfattet som absolut utidigt.
Men nu er valgkampen slut og vi vender tilbage til virkeligheden. Det blev meget klart mandag, dagen før valghandlingen. Klokken 13.37 kom en mail med overskriften: ”Spørgeskema om strategisk udvikling af landsbyer.” og det oplyses, at den strategiske planlægning skal understøtte en udvikling af levedygtige lokalsamfund i landsbyer. (Bemærk ordet ”levedygtige” landsbyer.)
Det lød spændende og gav os en forventning om en omfattende undersøgelse af forholdene i landsbyerne nu og i endnu højere grad hvilke ønsker og behov, vi kan se, når der skal tænkes langsigtet og vi skal bidrage til den strategiske planlægning for udviklingen i landsbyerne.
Vi åbner spørgeskemaet og bliver mildest talt overrasket. Først spørges der om personlige oplysninger som køn, alder, uddannelsesniveau og så navnet på landsbyen, vi bor i. Der kan vælges mellem en række landsbyer, men vi leder forgæves efter Hemdrup. Så følger selve spørgsmålene om forholdene i landsbyen: antal ildsjæle, mødesteder, åbenhed og fortrolighed blandt os, vores engagement og hjælpsomhed i forhold til hinanden, stoler vi på hinanden eller er vi på vagt over for hinanden. Med andre ord, især spørgsmål om de dominerende værdier hos os i landsbyen.
Men hvad med fremtiden? Der er ingen spørgsmål. Ingen spørgsmål om ønsker og behov, hvis landsbyen skal blive endnu bedre at bo i. Men var det ikke en strategisk planlægning, det skulle handle om? Mistanken vokser. Hvad er den sande hensigt med undersøgelsen? For det første er Hemdrup slet ikke med i oversigten over de landsbyer, men kan angive at bo i. Vi er allerede røget ud og det gælder også andre landsbyer. Der er 45 landsbyer registreret i VHK, men kun 37 er med på listen og bl.a. Hemdrup er altså allerede faldet ud. Er vi allerede erklæret ikke levedygtige?
Spørgsmålene egner sig bestemt ikke som grundlag for en strategisk planlægning, men kan måske besvare spørgsmålet: hvilke landsbyer må anses for ikke at være levedygtige på længere sigt. Landsbyer med få ildsjæle, hvor fortroligheden, engagementet, åbenheden og hjælpsomheden er i bund, skal der ikke satses på. Hvor det ikke er de rigtige værdier, der dominerer. Der kan så laves to lister, som forvaltning og politikere lige skal konsultere, inden de reagerer på f.eks. ansøgninger om midler fra landsbypuljen eller henvendelser om anden hjælp. En liste over levedygtige landsbyer og en anden over ikke levedygtige landsbyer og måske er den allerede under udarbejdelse, da Hemdrup og andre landsbyer allerede er røget ud.
Uha, er det mon virkeligheden nu her lige efter valgkampen?
Spørgsmålene kan mildest talt undre, hvis de skulle være grundlaget for en strategisk planlægning af udviklingen i landsbyerne, men undersøgelsen kan i det hele taget undre.
I 2021 blev der vedtaget en ny landdistriktspolitik og et meget centralt punkt var oprettelsen af 8 visionsråd med hver sit geografiske område. Hovedopgaven for de nye visionsråd var at lave en Lokal Udviklingsplan (LUP) og det skete i løbet af 2022 – 2023. På grundlag af LUP’erne blev et arkitektfirma sat til at udarbejde et større projekt om områdefornyelse i landdistrikterne og efter politisk godkendelse kunne visionsrådene gå i gang med at implementere de enkelte delplaner i LUP’erne og der er brugt adskillige millioner på disse projekter. Dette var en meget decentral udvikling i de enkelte landsbyer og visionsområder. Er den nu skrottet, siden forvaltningen tilsyneladende helt har overtaget styringen og er slået ind på en meget central styring af udviklingen i de levedygtige landsbyer – selvom spørgeskemaet slet ikke er egnet som grundlag for dette?