De gode handler er i gang

FARSØ: Det populære bagagerumssalg i Farsø har været længe ventet. I dag var der sæsonstart på pladsen foran administrationsbygningen i Farsø.

Tæt på 40 bagagerumssælgere havde slået bagklappen op på bilen, klapbordet eller traileren for at sælge ud af de gode brugte varer.

Der var både lokale sælgere men også sælgere længere vejs fra var kommet til Farsø. Med andre ord var det en flot tilslutning til sæsonstarten. Vejret var også med salget.

Det vigtigste for et godt salg var kunder. Dem var der også mange af – så man må sige de gode handler er i gang.

Der er rig mulighed for at gøre endnu flere gode handler, for bagagerumssalget fortsætter og finder sted hver lørdag indtil udgangen af august måned.

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: