Dåsevinderne fra Overlade

OVERLADE: 2. klasse på Overlade Skole har deltaget i den landsdækkende skolekampagne ”Dåserydderen”, hvor Dansk Retursystem har sat fokus på miljø, affald og genanvendelse

2. klasse på Overlade skole har deltaget i ”Dåserydderen” og blev nr. 1 i landsdelskonkurrencen, udskrevet af Dansk Retursystem.

Klassen har arbejdet med at samle dåser, flasker og andet affald både i skoletiden og i fritiden. Tingene blev sorteret og afleveret de respektive steder, og de dåser, der ikke var pantdåser, blev skyllet godt og grundigt og derefter brugt til at fremstille et kreativt dåsetræ med.

Eleverne har skrevet rim, og disse blev anvendt på dåsetræets blade samt på flaskeetiketter. Endvidere har de skrevet små eventyr og digtet en sang. Alt er blevet fremvist ved en fernisering, hvor forældre, bedsteforældre og søskende var inviteret.

Det har været et meget spændende projekt, og børnene er gået op i det med liv og sjæl, og der har været stor opbakning fra forældrenes side.

Også lærerne synes, at det er et meget vigtigt emne at beskæftige sig med. Med stor glæde har børnene være engageret, og de har lært meget.

Skån naturen, put flasken i buret. Lad dåsen gå samme vej, så bli’r verden glad for dig, er bl.a. et af de rim som elverne har digtet og som hænger på dåsetræet.

Til klassens store overraskelse og glæde vandt de 1. præmien i Region Nordjylland for 2. og 3. klasserne. Nu må fremtiden vise, hvad pengene skal gå til…

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: