test

Dansende Børn i Vitskøl

VITSKØL: En fabelagtig og flot forestilling blev søndag eftermiddag opført imellem kirkeruinerne på Vitskøl kloster.

Spændende fortællinger om den blå dame på Vitskøl, mystiske sprækker i klostrets tykke mure samt en beretning om engle og djævle og den evige kamp mellem det onde og det gode, var hvad 12 børn dansede sig igennem i søndags ved Vitskøls kirkeruiner.

Trods den silende regn var der 70 tilskuere til kiggede spændte til.

12 lokale børn dansede sig igennem spændende fortællinger om den blå dame på Vitskøl, mystiske sprækker i klostrets tykke mure samt en beretning om engle og djævle og den evige kamp mellem det onde og det gode. Ca. 70 mennesker trodsede regnen og vestenvinden, mødte op til forestillingen og fik sig en spændende og stemningsfuld oplevelse.

Publikum blev i starten bedt om at stille sig ved indgangsporten til ”kirkegården”. Der indledte 2 lokale musikere forestillingen med musik på sækkepibe og fløjte. Derefter dukkede danserne op bagved gravstenene en for en iført munkekutter og hætter, samlede sig dansende i forskellige formationer. Det var en meget smuk og stærk indledning, som helt fik det fremmødte publikum til at glemme den regn, som silede ned og blev en del af kulissen. Derefter blev publikum ført rundt mellem ruinerne af danserne til spændende musik og forskellige dansefortællinger.

De 12 dansende børn er igennem de seneste 2 uger blevet guidet og undervist af koreograf Ulla Krebs Bille fra Århus. Projektet er et af flere dansetiltag, som har kørt her i forårsmånederne. Formålet er for ”Vesthimmerlands Kulturskole” samt 3 andre Nordjyske kulturskoler at sætte fokus på dans som kunstform.

De medvirkende børn samt det fremmødte publikum er blevet en oplevelse rigere, og Vitskøl kloster blev vakt til live iklædt moderne dans og gode fortællinger.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: