Danmarks største Rema åbner i morgen i Farsø

FARSØ: Der er 130 meter fra den ene ende af butikken til den anden og i alt 1.521 m2 salgsareal at handle i, når Danmarks største Rema 1000, nemlig den i Farsø, åbner i morgen.

Her ses ”Farsø Boulevard” som købmand Leo Thomsen kalde sin nye indkøbsgade med kampagne- og spotvarer. Og herfra kan man kigge fra den ene ende af butikken til den anden – i alt 130 m.

Siden weekenden har Rema 1000’ personale været på plads igen for sætte varer på hylderne. I mandags var turen kommet til kølevarerne i den kæmpe ferskvareafdeling.

Butikken har fået den ”store” tur
Udbygningen af butiksarealet har stået på i månedsvis – rent faktisk siden slutningen af august, og den seneste måned har butikken desuden holdt lukket, for at den gamle del af butikken har kunnet få den store tur, med helt nyt flisegulv overalt, nye køleanlæg i en kæmpe ferskvareafdeling, en generel omrokering af inventar og endelig en udvidelse af butikkens lager til 300m2     

Glæder sig til at byde kunderne indenfor
Købmand Leo Thomsen glæder sig til at byde kunderne indenfor fra i morgen, som nok skal gøre store øjne, når de træder ind i den nye butik.    

Indgangen til Rema 1000 finder man i Farsø Rådhuscenters nye øst-indgang. Det kunderne som det første skal vænne sig til er, at man nu skal gå den modsatte vej rundt i butikken i forhold til tidligere.

– Det er noget kunderne naturligvis lige skal vænne sig til i starten, for vi er trods alt vanemennesker, men grunden hertil er, at butikken har fået en kæmpe ferskvareafdeling, fortæller Leo Thomsen.  

Afdelingen starter med frugt og grønt, spotvarer og herefter følger kød, pålægsvarer, frostvarer og endelig mejerivarer 130 m. længere fremme. I afdelingen er der bl.a. opsat 6 store kølediske og 22 kølerum. Det bliver dog ikke en isnende fornemmelse at handle sig igennem afdelingen, for alle diske og rum er forsynet med glaslåg og glaslåger.                   

Ferskvareafdeling bliver omdrejningpunkt
Leo Thomsen oplyser, at netop ferskvareafdelingen bliver butikkens store omdrejningspunkt fremover. Der vil være daglige leverancer af frugt, grønt, køl, frost og mejerivarer, så der vil altid være friske varer på hylderne.     

Rema 1000 vil også fortsætte med sine lokale leverandører, nemlig Slagter Dennis, som fortsætter med leverancen af leverpostej og hjemmelavede røgvarer. Ligeledes vil Nørregades Bageri fortsat levere bagerbrød og kager.  

”Farsø Boulevard”
Efter at have passeret mejeriafdelingen i bunden af butikken, bevæger man sig opad i butikken igen, ad ”Farsø Boulevard”, som Leo Thomsen har døbt den. Ud over at kunne se fra den ene ende butikken til den anden, så vil man også kunne se et strømlinet og overskueligt indkøbsareal, som rummer konserves, vin og non-food. På ”midterstriben” af den brede ”boulevard” vil man finde de aktuelle kampagnevarer og spottilbud stablet op på paller i passende rækkehøjde for kunderne.            

Vel igennem Rema 1000 med indkøbsvognen fyldt, når man til den nye kasselinje, som er blevet udvidet fra 3 til 4 kasser.

Imponeret over logistikken i byggeriet
Det seneste halv års tid – og dertil planlægningen, som ligger endnu tidligere har været en speciel men også spændende tid, ifølge Leo Thomsen.

Et er tilbygningen, som Leo Thomsen ikke mærkede så meget til i den første tid. Men da turen kom til renoveringen af den eksisterende butik blev selv købmanden imponeret.

– Renoveringen startede den 2. januar. Straks efter at vi havde fået ryddet varer og reoler til side, gik håndværkere i gang med at skrælle den gamle vinyl af gulvet i butikken. Det skete med store maskiner, som mindede meget om plæneklippere. Straks efter kom der nivelleringsbeton på. Herefter – og kun på to dage, blev der lagt 10.000 stk. gulv fliser ned. Hertil skal lige lægges de 10.000 fliser der i forvejen var blevet lagt på i den nye del af butikken, fortæller en synlig imponeret Leo Thomsen.

– Siden 2. januar har det rent faktisk været 45 håndværkere i gang hele tiden med butikken, hvilket man nok også har kunnet fornemme med omkring 20 håndværkerbiler parkeret uden udenfor dagligt, lyder det videre fra Leo Thomsen.

Meget tilfreds med sin nye butik
Alt i alt er Leo Thomsen fuldt ud tilfreds med sin nye butik. Det eneste han kan komme i tanke om som måske ikke er så optimalt for kunderne er flaskeautomaten. Den findes nemlig i bunden af butikken. Det kan desværre ikke være anderledes, da den skal hænge sammen med vores lager, som jo ligger i den fjerneste ende, siger Leo Thomsen.          

Klar til fire ugers åbningssalgSiden weekenden har Rema 1000 personale været klar til at få varerne på hylderne igen. Alene i løbet af denne uge er der blevet leveret ca. 300 paller med varer, som nu er blevet fyldt i butikken – og er klar til det store åbningssalg i morgen – som fortsætter en måned frem.                                   

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: