Danmarks største Internationale Sommerskole ligger i Ranum

RANUM: Ranum Efterskole College Internationale Sommerskole og camps oplevede i år rekordoptag med 453 tilmeldte elever

Ranum Efterskole College åbnede dørene op for den Internationale Sommerskole og camps i slutningen af juni og bød velkommen til 453 elever fra 30 forskellige nationaliteter i ugerne 26-30. Eleverne kom fra Italien, Spanien, Vietnam, Dubai, Mexico, Irland, USA, Colombia, Argentina, Brasilien, Qatar, Tyskland mf.

Olav Storm, forstander på Ranum Efterskole College, fortæller følgende om opholdet på International Sommerskole:

-Sommerskolen bringer unge fra store dele af verden til Ranum og vi giver de unge en unik oplevelse, hvor de både får faglig undervisning, samt en masse fede aktiviteter og oplevelser

Eleverne havde undervisning og aktiviteter i løbet af ugerne. De var på ekskursioner i nærområdet og på en studietur til København i 5 dage med 160 elever. Der var planlagt arrangementer som Casino aften og galla af de ansatte på sommerskolen, så eleverne havde mulighed for at skabe og styrke de sociale relationer.

Tine Valois, leder for Ranum Sommerskole, uddyber grundlaget for sommerskolen:

-Vores sommerskole elever danner lynhurtigt et unikt fællesskab og får venner fra vidt forskellige kulturer. Vi er den eneste sommerskole i Danmark, hvor sproget er engelsk og en del danske unge vælger også sommerskolen som en sprogcamp, i stedet for at tage på sprogrejser til udlandet.

Næste år ser vi frem til at byde velkommen til sommerskole elever og camps deltagere, når vi igen afholder International Sommerskole, hvor Ranum satser på igen at slå elevrekorden.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: